Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Verdens første justerbare hestebid blev udviklet med 3D-print

Mads  Østergaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 08.

Mand og kvinde i stald foran hest

Verdens første justerbare hestebid blev udviklet med 3D-print

Som hestetandlæge har Glenn Espensen ofte været udfordret, når han skulle guide kunderne til at finde det helt rigtige hestebid – for det kræver, at man kender både hest og rytter. Deraf opstod ideen til Adjustbit, som er verdens første justerbare og modulopbyggede hestebid - og 3D-metalprint på Teknologisk Institut gjorde det muligt at realisere ideen.

Adjustbit er en nystartet iværksættervirksomhed, som udsprang af at Glenn Espensens daglige virke som hestetandlæge. Når Glenn havde lavet en hests tænder, havde han store udfordringer med at guide ejeren til at finde og tilpasse det rigtige hestebid, som ville passe til både rytter og hest – det er nemlig vanskeligt, når man ikke kender hest og rytter.

Derfor fik Glenn ideen til at lave et bid, som kan tilpasses og justeres, så det passer til både hest, rytter og forskellige ride discipliner - i hele hestens levetid. Efter at have barslet med ideen i nogle år, besluttede Glen sig for at realisere den, og resultatet blev Adjustbit – verdens første justerbare og modulopbyggede hestebid.
Lad os hjælpe dig med produktion af 3D-print

Adjustbit er opbygget af hhv. en type ringe samt selve biddet, som kan være todelt, tredelt eller roterbart. Så man kan tilpasse og skifte de enkelte moduler og bygge biddet op efter, hvilken typer hest og rytter man har. Samtidig kan biddet justeres i bredden, så det passer præcist til munden hele vejen fra pony til hest - dvs. fra 9,5 til 13,5 cm i bredden.

I videoen herunder, fortæller Glenn Møller Espensen om samarbejdet med Teknologisk Institut. Casen fortsætter under videoen.

Udviklingsproces med 3D-print
Allerede ganske kort inde i udviklingsforløbet kom 3D-print ind i billedet. Glenn startede med selv at lave nogle simple tegninger på papir, som han efterfølgende fik lavet til 2D i AutoCAD, så han kunne få mål på, men her opstod den første udfordring.

- Jeg havde tegningerne, men hvad skulle jeg gøre for at komme videre. Jeg ville gerne have noget at føle på for at se, om biddet passede i bredden, og hvordan det er at justere og arbejde med. 3D-print blev løsningen, og jeg fik lavet tegningerne i 3D og printet ud i plast. Her blev jeg bekræftet i, at det var en god ide, og så var jeg hooked, fortæller Glenn Espensen.

Med de 3D-printede plast-prototyper fik Glenn en fornemmelse for produktet, og han kunne også eksperimentere lidt med det. Men fysisk kunne prototypen ikke prøves af på heste, da den ikke var stærk nok, så der var behov for at få en prototype i metal, og samtidig skulle der laves nogle designændringer.

Metalprint og sparring fra Teknologisk Institut
Gennem sit netværk fandt Glenn ud af, at Teknologisk Institut kunne 3D-printe i metal, men det forlød også, at det var lidt dyrt. Han blev derfor positivt overrasket, da han fandt ud af, at 3D-metalprint var langt billigere end alternativerne.

- Da jeg fik det første tilbud på, hvad det ville koste for teknologisk Institut at lave 3D-printede prototyper i metal, kan jeg kun sige, at i forhold til at skulle have lavet noget i et metalværksted med udfræsning og støbeforme, så tåler det slet ingen sammenligning, for priserne på 3D-print i metal var rigtig fine, siger Glenn Espensen

3D-print har nogle oplagte fordele til et udviklingsforløb som dette, hvor man hurtigt har brug at for at komme fra ide til fysisk produkt, og med 3D-print i metal er det samtidig muligt at lave prototyper, der kan testes under stor belastning. Med de 3D-printede metalprototyper fra Teknologisk Institut fik Glenn Espensen mulighed for at teste Adjustbit på heste og dermed finde ud af, om biddet var til gene, og om det kunne tilpasses ordentligt – og endda til en pris, der lå langt under alternativerne.

- Adjustbit er designet på en måde, så det kræver mange arbejdsprocesser, hvis det skal fremstilles på traditionel vis. Der ville være behov for både at fræse, slibe, svejse og polere, og til en prototype ville det simpelthen blive alt for dyrt. Med 3D-print er det muligt at skære disse processer væk, da emnet kommer færdigt ud af printeren, så der ikke kræves bearbejdning for at samle det. Derfor bliver prisen meget lavere, fortæller Mads Østergaard, som er faglig leder på Teknologisk Institut og har varetaget arbejdet med Adjustbit. 
Se hvordan vi kan hjælpe dig med 3D-print

Som udgangspunkt var det blot meningen, at Glenn skulle have Teknologisk Institut til at 3D-printe nogle få protyper i to forskellige metalmaterialer, så han kunne komme i gang med at teste biddet på hestene, men da han fik indsigt i instituttets ekspertise på området, endte Teknologisk Institut med at spille en stor rolle i udviklingsforløbet.

-  Ud over at printe ud i metal, hjalp Teknologisk Institut med at lave helt nye tegninger, så det rent teknisk var lettere at 3D-printe biddet, og derudover lavede de styrketests, så jeg fandt ud af, hvad biddet kunne holde til, og så jeg kunne dokumentere det over for kunderne. Så instituttets knowhow har virkelig været god i dette projekt, og jeg har kunnet trække på ekspertviden fra flere forskellige afdelinger, lyder det fra Glenn Espensen.

Stort fremtidigt potentiale for 3D-print
Adjustbit er nu ved at blive sat i produktion, og i den forbindelse har Glenn Espensen fået biddet 3D-printet i nylon, som er en relativt billig proces. Disse emner har han sendt til sine leverandører som supplement til produktionstegningerne, så de har en bedre forståelse af, hvordan det færdige produkt skal se ud. Men rejsen stopper ikke her for Glenn Espensen, og han ser også et stort potentiale for at bruge 3D-print i fremtiden.

- Lige nu har jeg et produkt, som er klar til at komme på markedet, men jeg har masser af ideer til nye optioner, som skal bygges på. Her er det en stor gevinst at kunne tage fat i Teknologisk Institut og få 3D-printet nye versioner med nye funktioner. Man kan sige, at jeg lige nu har udviklet en sæbekassebil, og på sigt skulle den gerne udvikle sig til en Ferrari, slutter Glenn Espensen.

I videoen herunder, giver Anne-Dorthe Møller Espensen, som er international Military-rytter, sin vurdering af det 3D-printede hestebid.