Dansk drone-innovation - fastvingedroner skal længere tid i luften

Jan Harry Hales

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 56.

Fastvingedrone

Dansk drone-innovation - fastvingedroner skal længere tid i luften

I et samarbejde med danske Sky-Watch og tyske eZelleron, skal Teknologisk Institut Nano- og Mikroteknologi gøre det muligt at holde en fastvingedrone i luften meget længere tid, end det er muligt i dag. Målet er at skabe en ny type fastvingedrone, der kan konkurrerer med traditionelle fly i flyvetid, samtidig med at dronen har en størrelse på 2-3 kg, som gør den meget nem at operere.

Alternativt energisystem til dronens batteri
Sammen skal Sky-Watch, eZelleron og Teknologisk Institut Nano- og Mikroteknologi udvikle et butan-drevet fremdriftssystem, der kan integreres i fastvinge-droner på 2-3 kg. Sådan et system eksisterer endnu ikke og de små droner drives i dag af elektromotorer og batterier. Men det begrænser flyvetiden til 2-3 timer.

”Vores mål er at gøre det muligt at holde en mindre fastvingedrone i luften i 24 timer ved hjælp af en højtemperatur brændselscelle, der drives af normal lightergas. Det mål ser realistisk ud, ” fortæller faglig leder, Jan Harry Hales, Teknologisk Institut Nano- og Mikroteknologi.

Læs mere om Teknologisk Institut Nano- og Mikroteknologis udvikling af brændselsceller til forbrugerprodukter.

På 24 timer kan en fastvingedrone tilbagelægge en distance på 1.200 km, hvilket svarer til køreturen mellem København og Milano. Det giver mulighed for at sende de ubemandede fly på helt nye typer opgaver. Vi har i foråret 2016 foretaget de første testflyvninger af dronen med brændselscellen. Se videoen, der viser testflyvningen, og giver en forklairng på, hvordan brændselscellen virker. 

Opgaver kan løses hurtigere og mere autonomt
Forestil dig en drone, der overvåger om handelsskibe, der sejler gennem Øresund, overholder deres krav til emissioner. Eller en drone, der overvåger farvande og kyststrækninger i forbindelse med olieudslip og efterfølgende sporing af olien. Det er den type opgaver, de små fastvingedroner vil kunne håndtere, når flyvetiden forlænges. Opgaver, som med almindelige fly eller helikoptere oftest både vil være forbundet med betydelige omkostninger og risici.

”Målet er at gøre dronen i stand til at løse flere af de opgaver, der i dag kræver et bemandet fly eller helikopter. Jo længere flyvetiden er, jo hurtigere og mere autonomt kan dronen løse opgaverne. Fordi den nye drone bliver så lille, vil den også nemt kunne transporteres og opsendes af en enkelt person, ” forklarer Michael Messerschmidt, Chief Business Development Officer, Sky-Watch.

Han peger på redning, landbrug, overvågningsopgaver og inspektioner som områder, hvor dronerne vil være behjælpelige, når målet er nået for flyvetiden.

Drone-innovation på tværs af kompetencer og landegrænser
Teknologisk Institut Nano- og Mikroteknologi har igennem en årrække opbygget kompetencer i forhold til mikro-brændselsceller og får yderligere tilført teknologi fra den tyske virksomhed, eZelleron, der har bred erfaring med integration af brændselsceller i forbrugerelektronik. Denne viden kombineres med Sky-Watch fastvingedroner, som hører til de absolut mest energieffektive i verden. Det er disse kræfter, der til sammen giver svaret på den nye drone.

Projektet ”BuDrone” er støttet af Innovationsfonden med 5,5 millioner kroner og løber i perioden 2016 – 2018.

Læs om Teknologisk Institut Nano- og Mikroteknologis øvrige arbejde med droner.