Fokusgruppeinterview

Maja Krogsøe Skou

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 13 45.

Mennesker til en forbrugertest af fødevarer.

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterviews

Værdifuld kvalitativ dataindsamling om dit fødevareprodukt

 

For at styrke produktudvikling og markedsstrategier kan det være en fordel at indsamle kvalitative data om forbrugeroplevelser og holdninger. Fokusgruppeinterviews er særligt velegnede til at forstå forbrugernes holdninger, opfattelser og følelser omkring et fødevareprodukt. Et gruppeinterview kan frembringe værdifulde diskussioner, idéudvekslinger og kreative brainstorms, som kan give dig indsigt og afklaringer omkring fødevareproduktets udvikling.

Dybdegående indsigt
Fokusgruppeinterviews giver dig mulighed for at få samlet en gruppe af potentielle kunder og dykke ned i deres tanker, holdninger og oplevelser. Vi faciliterer en åben og struktureret diskussion, så du kan opnå en dybdegående forståelse af, hvad der motiverer dine kunder, hvad de værdsætter ved dine produkter eller tjenester, samt hvilke udfordringer de står over for. Denne indsigt er uvurderlig, når det kommer til at træffe informerede beslutninger om produktudvikling, markedsføring og branding af dit fødevareprodukt.

Idégenerering 
Fokusgruppeinterviews er også en fantastisk kilde til idégenerering. Ved at samle en gruppe af forskellige forbrugerer får du udbyttet af en stimuleret diskussion og brainstorming, der kan føre til nye og innovative ideer. Din målgruppe kan komme med forslag til forbedringer, nye funktioner eller endda helt nye produkter eller tjenester, som du måske ikke havde tænkt på. Disse idéer kan være afgørende for at holde din virksomhed konkurrencedygtig og imødekomme skiftende markedstrends.

Validering af koncepter 
Fokusgruppeinterviews kan også bruges til at validere koncepter eller prototyper, før de lanceres på markedet. Ved at præsentere dine kunder for tidlige versioner af dine produkter eller tjenester kan du få værdifuld feedback, og viden om hvordan de reagerer på dem. Dette kan hjælpe dig med at identificere styrker, svagheder og områder der skal forbedres, inden du investerer tid og ressourcer i en fuld lancering.

 

Ofte stillede spørgsmål:

Hvornår er et fokusgruppeinterview relevant?

Et fokusgruppeinterview kan være relevant, når du ønsker dine kunders umiddelbare holdninger og meninger til dit produkt, emballage eller tjeneste.

Hvor omfattende er et fokusgruppeinterview?

En fokusgruppe varer normalvis 1-2 timer. En gruppe interviewes af en moderator fra Teknologisk Institut ud fra en interviewguide, som vi i fællesskab er blevet enige om. Resultaterne fra fokusgruppeinterviewet samles i en enkel citatbaseret rapport.

Hvad får jeg ud af et fokusgruppeinterview?

Efter endt fokusgruppeinterview modtager du en overskuelig rapport som er citatbaseret. Rapporten gennemgås på et møde sammen med dig og vores specialister. På basis af resultaterne fra fokusgruppeinterviewet vil der være inkluderet specifikke anbefalinger til handlinger og tilpasninger af dit produkt.


 

Hos Teknologisk Institut får du adgang til:

  • Et forbrugerpanel på +5000 forbrugere i forskellige demografier samt mulighed for yderligere rekruttering, så vi altid kan matche forbrugerundersøgelser med specifikke målgrupper
  • 24 sensoriske smagsbokse (ISO 8589 standard), der giver optimale testforhold
  • Tilhørende stort og alsidigt forberedelseskøkken med fagligt kompetent personale
  • Samarbejdspartnere i hele Europa til udførelse af forbrugertests på tværs af landegrænser
  • Høj faglighed og altid fuld fortrolighed.

 

 

 

Læs mere om hvad vi kan hjælpe med indenfor Sensorik & forbrugerundersøgelser: