Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Ecodesign og energimærkning

Per Henrik Pedersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 13.

Test af kølemøbel

Ecodesign og energimærkning

I disse år indføres der på EU-plan en række såkaldte ’Ecodesign-krav’ og energimærkningskrav for energiforbrugende produkter som fx husholdningskøleskabe, motorer, pumper, ventilationsanlæg, varmepumper, professionelle kølemøbler og biobrændselsovne.

Ecodesign-kravene forbyder de mest energiforbrugende produkter og er ofte ledsaget af parallelle energimærkningsordninger.

Ecodesign og EU’s energimærkning indføres for produkter, som produceres i stort antal, og hvor der er et signifikant energibesparelsespotentiale. Listen over produkter, der er omfattet af Ecodesign-direktivet, ekspanderer voldsomt i disse år.

De nye produktkrav stiller komponent- og systemproducenter foran en række markante udfordringer med hensyn til udvikling af nye produkter, test og dokumentation osv.

På Teknologisk Institut er vi dybt involveret i aktiviteter inden for Ecodesign og energimærkning – både som rådgiver for energimyndighederne i tre nordiske lande og som rådgiver for producenter og installatører.

Vi har modtaget økonomisk støtte fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte med det formål at tilegne os den nyeste viden og testudstyr på området for at kunne hjælpe danske virksomheder.

Hvad kan Teknologisk Institut tilbyde dig?

  • Vi hjælper din virksomhed med at sikre et beslutningsgrundlag i forhold til valg af komponenter, styring mv.
  • Vi hjælper med at sikre, at den nyeste viden inden for Ecodesign og energimærkning forankres i din virksomhed.
  • Din virksomhed får direkte adgang til ekspertviden samt til nationale testfaciliteter i verdensklasse.
  • Gennem test og udvikling understøtter vi din virksomheds udviklingsarbejde ved at hjælpe med, at dit produkt opfylder Ecodesign- og energimærkningskravene samt gør produktet klar til markedet.
  • Vi hjælper virksomheder med at fastholde deres førerposition inden for energieffektive produkter og med at vinde kapløbet om udvikling af nye energieffektive produkter over udenlandske producenter.
  • Vi afholder kursusaktiviteter om Ecodesign og energimærkning med fokus på krav og muligheder.
  • Vi tilbyder teknisk assistance omkring udvikling af produkter.

Vil du vide mere? Så brug kontaktformularen, eller ring til Per Henrik Pedersen på tlf.: 72 20 25 13