Få styr på både AI og ny teknologi med denne pakke, der indeholder to adaptive onlinekurser på dansk. Kurset giver dig den AI-forståelse (AI literacy), som EU’s AI Act efterspørger, og et solidt greb om de vigtigste IT- og teknologibegreber. Du lærer at forstå, tale om og bruge teknologi i praksis, så du kan skabe mere værdi i dit arbejde og ruste dig til den digitale fremtid.
Hvad er kunstig intelligens? Hvordan fungerer teknologierne, der ligger bag begrebet? Og hvordan du bruger det bedst i din hverdag? På introduktionskurset til AI får du svar på de centrale spørgsmål omkring teknologien, og du lærer om begreber, etiske dilemmaer, bias og cybersikkerhed. Dertil bliver du klogere på, hvordan AI vil påvirke fremtidens arbejdsplads, og hvilke kompetencekrav der kan blive relevante for dig.
På kurset om IT- og teknologiforståelse dykker du ned i forskellen på data, information og viden, analoge vs. digitale systemer, IT-infrastruktur, netværk, programmering, cloud, IoT, blockchain og meget mere. Undervejs kobler du din nye viden til arbejds- og forretningslivet med undervisning i IT-ledelse, IT-sikkerhed og digital transformation. Kurserne er adaptive og tilpasser sig dit niveau, så du får et forløb, der passer til netop dig.
Kurset er for dig, som har et ønske om eller brug for at forstå AI og IT bedre. Du vil blive klædt på til at snakke med om ny teknologi, bidrage til digitale projekter og bruge AI-værktøjer som medarbejder, leder eller konsulent i en hvilken som helst branche.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.

Kursusbevis

Undervisning på dansk

Digitalt materiale

Test af din viden

Personlig læringsrejse
AI-modulerne er udviklet af Teknologisk Institut, som er en af Danmarks førende vidensinstitutioner inden for kunstig intelligens og teknologisk innovation. Indholdet er udviklet ved brug af AI.
IT- og teknologimodulerne er udviklet i samarbejde med Christian Feldbech Nissen, som har over 35 års erfaring inden for IT er specialist i sit felt, og underviser på Teknologisk Institut.
Kurserne består sammenlagt af 5 moduler og tager omkring 3,5 time at gennemføre.
På et adaptivt onlinekursus får du direkte adgang til kurset, når du har tilmeldt dig. Du har adgang til kurset i et helt år, og du vil kunne tage undervisningen hvor og hvornår, det passer dig. Adaptiv læring bruger kunstig intelligens til at analysere din præstation. Til forskel fra andre onlinekurser bliver al indhold tilpasset til dig, dit niveau og dine behov, så du slipper for at bruge tid på alt det, som du allerede ved. Du kan i stedet bruge din energi der, hvor du har brug for at lære, så din læringsrejse på kurset bliver unik og personlig.
Tiden, du bruger på kurset, er individuel, da det kommer an på din eksisterende viden inden for feltet, og hvor hurtigt du tilegner dig ny viden. Du kan løbende følge med i, hvor meget af kurset du har gennemført, og du vil konstant kunne se et estimat på den resterende tid. Et par uger efter du har gennemført kurset, får du et genopfriskningsmodul, som hjælper dig til at fastholde læringen.Læs mere om vores online kurser og se svar på dine spørgsmål (FAQ).
Vi tilbyder en bred vifte af forskellige kurser inden for mange områder. Kontakt os på tlf. 72203000 eller kurser@teknologisk.dk, så vi kan hjælpe med at imødekomme dit behov.
Se desuden listen over vores udvalgte online kurser.
Er I en afdeling, en hel virksomhed eller blot flere personer, der ønsker adgang til online kurser, så kontakt os og få et tilbud på tlf. 72203000 eller kurser@teknologisk.dk.
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk