Hvad er assertiv kommunikation?

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Animeret billede af mennesker der taler sammen

Hvad er assertiv kommunikation?

5 min.
Oplever du til tider at havne i en konflikt, der egentlig burde være undgået? Måske du kommer til at blive for dominerende, når du vil have din pointe igennem? Eller også bliver du ofte misforstået, fordi du ikke er helt tydelig nok i din kommunikation? Uanset hvad vil du i mange tilfælde kunne undgå lignende situationer, hvis du øver dig i at kommunikere assertivt. 

I takt med at samarbejde og projekter bliver en større del af hverdagen på arbejdspladsen, er kravene til vores personlige kommunikation steget. Det er vigtigt at kunne kommunikere tydeligt og sige til og fra på en hensigtsmæssig måde. Med assertion skaber du rammerne for en mere åben og hensigtsmæssig dialog mellem dig selv og andre, hvilket både kan mindske konflikter og styrke samarbejdet mellem kollegaer.

Det er dog ikke altid lige let at være assertiv, især ikke når vi føler os pressede. Men med øvelse og et par gode råd, vil du opleve, at assertion åbner op for et hav af fordele. Både på dit arbejde, men også privat med din familie og venner.  

Hvad er assertiv kommunikation?

Assertion handler i bund og grund om at kommunikere med respekt for dig selv og din modtager. Når du er assertiv, står du ved dine egne følelser og holdninger, men uden at overskride andres grænser, fordi du samtidig anerkender, at de har ret til at have deres følelser og holdninger. Også selvom du ikke nødvendigvis er enig.

Det handler altså om ikke at overskride dine egne grænser for at gøre den anden part glad, og samtidig ikke overskride deres grænser for at få din vilje. Men i stedet møde dem med åbenhed og nysgerrighed, så I forhåbentlig kan finde hinanden et sted på midten eller være enige om at være uenige.

Hvilke fordele kan du opnå med assertiv kommunikation?

Når du kommunikerer assertivt, møder du andre med en åbenhed og selvsikkerhed, og du vil du højst sandsynlig opleve, at du får en større gennemslagskraft og får lettere ved at komme igennem med dine pointer og holdninger. Med assertion kan I opnå et bedre arbejdsklima på arbejdspladsen, hvor dialogen mellem kollegaer er præget af respekt. Det styrker samarbejdet og mindsker misforståelser og konflikter.

Hvis du øver dig i at bruge assertion aktivt, når du føler dig presset, så vil du højst sandsynligt opleve, at færre situationer eskalerer og bliver til konflikter. Både fordi det vil blive nemmere for dig at lytte til andres kritik uden at tage det personligt. Men også ved ikke at komme til at give andre ret i ting, som du ikke mener, eller fx love at du vil gøre noget, som du ikke kan eller vil overholde.

Det gælder både på arbejdet og i privatlivet. Lige gyldig om det er en kollega, der beder dig om at blive bedre til at komme til tiden, eller din kæreste, der beder dig putte din tallerken i opvaskemaskinen, så kan du gøre brug af assertion for at holde øjnene på bolden og sikre dig, at du ikke ender i en konflikt.

Hvorfor er vi ikke altid assertive?

Men hvorfor er det så svært? Svaret kan findes i biologien og vores såkaldte krybdyrshjerne. Når vi føler os truet på den ene eller anden måde, fortæller hjernen os, at situationen er farlig, og at vi enten skal stikke af eller slå fra os, det vi også kender som fight-or-flight response. Men hjernen kan ikke kende forskel på den fare, vi føler, når vi er ved at blive angrebet af et farligt dyr, eller når vi føler os angrebet af en samtalepartner. Den vil registrere begge som en farlig situation og aktivere fight-or-flight-beredskabet.

Det kan fx komme til udtryk ved, at vi går i forsvars position, hæver stemmen og forsvarer os selv. Eller også vil vi forsøge at komme ud af den ubehagelige situation ved at krybe og give den anden part ret, selvom vi måske ikke er enige. Eller ligefrem sige ja til noget, vi ikke kan eller vil overholde. Og det er dér, konflikterne kan opstå, da vi ikke kommunikerer ærligt og med respekt for både os selv og modtager.

Hvordan bruger du assertion?

Først og fremmest skal du være opmærksom på, hvad der vil være din typiske reaktion i en presset situation. Har du en tendens til at presse på og kæmpe for at få din mening trumfet igennem, eller vil du typisk trække dig tilbage og have svært ved at stå ved din mening? Når først du er bevidst om dit typiske mønster, vil det være nemmere for dig at arbejde med at forbedre det.

For der er ingen quick-fixes eller mirakelkure, når det kommer til assertiv kommunikation. I stedet skal du øve dig i at træde et skridt tilbage, trække vejret, og så prøve at have en nysgerrig tilgang til, hvad den anden siger til dig uden at tage det personligt. Men derimod huske, at de taler ud fra deres eget udgangspunkt, og deres irritation har højst sandsynligt ikke noget med dig som person at gøre.

Du skal øve dig i at bevare roen og blive ved med at kommunikere assertivt, selvom den anden person ikke er assertiv. Så længe du bevarer roen og forholder dig nysgerrigt og assertivt, så vil det højst sandsynligt resultere i, at den anden part falder ned og måske ligefrem selv begynder at kommunikere mere assertivt.

Og husk, at ingen af os kan forholde os helt assertive altid. Det kræver øvelse, og bare fordi det mislykkes for dig en gang i mellem, så betyder det ikke, at du ikke kan forsøge igen og have succes med det næste gang…

Bliv trænet i at kommunikere assertivt

Hvad end du har en tendens til at ”slå fra dig” og fylde for meget i samtalen, eller har svært ved at forblive tro overfor dig selv og dine holdninger, så kan det være en rigtig god hjælp at investere i et kursus. Du bliver undervist i assertiv kommunikation og får brugbare redskaber og værktøjer, som du kan bruge i din daglige kommunikation for at mindske misforståelser og konflikter i fremtiden.



Læs mere inden for emnet:

Kilde: Artiklen er skrevet på baggrund af et interview med underviser, Erik Juul.