Informationssikkerhed er i dag en forudsætning for at drive virksomhed. Selv små og mellemstore virksomheder har brug for en fundamental viden om informationssikkerhed, og hvordan informationer beskyttes. På kurset får du en grundlæggende viden om informationssikkerhed og en indføring i, hvordan du bedst håndterer informationssikkerhed i din organisation. Der er mulighed for certificering på sidste dag.
Den stadigt voksende informationsudveksling, der i dag foregår mellem organisationer (deres medarbejdere, kunder og leverandører) har skabt en eksplosion i brugen af computere og andre digitale enheder. Og vi kender alle til eksempler på brud på informationssikkerhed, der har påvirket virksomheder og kunder negativt. Derfor er der også i de seneste år kommet ekstra fokus på netop informationssikkerhed.
På kurset dykker vi ned i de grundlæggende elementer i informationssikkerhed, herunder identifikation af informationsaktiver, risikostyring og sikringsforanstaltninger. Vi gennemgår en række retningslinjer og eksempler på tiltag, du kan benytte i praksis. Undervejs relaterer vi stoffet til den internationale standard ISO/IEC 27001 og den tilhørende vejledning, ISO/IEC 27002. Kurset er baseret på den nyeste udgave af ISO-standarderne fra 2022. Efter kurset har du mulighed for at tilkøbe eksamen samt tilhørende certificering i Information Security Foundation.
Kursusindholdet vil du kunne relatere til din egen hverdag, da der vil være cases og praktiske eksempler.
Anvender din virksomhed allerede ISO/IEC 27001 og ISO/IEC 27002 Informationssikkerhed? Eller skal I til det? Kurset henvender sig til dig, der ønsker grundlæggende kendskab til informationssikkerhed, og samtidig gerne vil relatere til praktiske tiltag og god praksis f.eks. ITIL Service Management.
Kurset er et grundkursus, og der er ingen særlige forudsætninger for deltagelse.
Vi sørger for at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære
Kursusbevis
Erfaren underviser
Certificeret underviser
Fuld forplejning
Øvelser og inddragelse
Materiale på engelsk
Undervisning på dansk
Gratis parkering
Det var et virkelig godt kursus, meget gennemført og virkelig gode forhold.- Maja Voigt Øvlisen Norlys Infrastruktur A/S
Super godt kursus med fokus på målet, samt top forplejning.- Kristina Larsen ID Connect A/S
Kurset indeholder øvelser, praktiske opgaver og eksempler på test-certificeringsspørgsmål.
Du vil ca. 14 dage før afholdelsen modtage bogen Foundations of Information Security – Based on ISO 27001 and ISO 27002. Ønsker du eksamen/certificering, vil det være en fordel, at du har læst kildematerialet, inden kurset starter.
Hovedparten af kursusmaterialet og den internationalt anerkendte eksamen er på engelsk. Undervisning foregår på dansk.
På sidste kursusdag er der mulighed for at tage en certificering. Hvis du ønsker dette, skal du regne med at bruge ca. 2 x 2 timers hjemmearbejde i forbindelse med kurset, samt ca. 8-16 timers forberedelse før kurset.
Certificeringen koster kr. 1.500 ekskl. moms og er ikke indeholdt i kursusprisen. Du kan bestille din certificering ved tilmelding til kurset.
Ved beståelse udsteder Exin et certifikat til dig i “EXIN Information Security Foundation based on ISO/IEC 27001” (27001 benyttes da dette er standardens velkendte navn).
Christian har mere end 35 års erfaring med informationssikkerhed og IT service management fra mere end 150 af Skandinaviens største organisationer. Han er kendt som international bannerfører, forfatter og foredragsholder og som en erfaren og nede-på-jorden profil, der skaber reelle resultater. Han har indgående erfaring med implementering af ledelsessystemer for informationssikkerhed (ISMS), ISO/IEC 27001 audit og er certificeret ISO/IEC 27001 Senior lead implementer/lead auditor, CISM og CGEIT
Taastrup 9. - 11. oktober 2023 Garantifor afholdelse Kun 3 pladser tilbage! | |
Aarhus 15. - 17. november 2023 | |
Taastrup 11. - 13. december 2023 | |
Aarhus 17. - 19. januar 2024 | |
Taastrup 4. - 6. marts 2024 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk
IT-sikkerhed er blevet mere og mere vitalt for virksomhederne i takt med at de er blevet mere og mere digitale og trusselsbilledet er blevet større. Jo mere afhængig...
Læs mereHar du styr på din IT-sikkerhed? Få 7 gode råd til din IT-sikkerhed, så du bedstevis kan sikre dine følsomme data, som opbevares i computersystemer.
Få svar på hvorfor cybersecurity er vigtig, og hvordan din virksomhed kommer i gang med at sikre jeres IT-systemer.