
GridLab
Få uvildig test, validering og dokumentation af elkomponenter og styresystemer
Udvikler I batterisystemer, elbiler, invertere eller intelligente styresystemer som EMS? Så ved I, at den grønne omstilling og den stigende elektrificering stiller høje krav til både pålidelighed, netintegration og ydeevne.
Hos Teknologisk Institut hjælper vi virksomheder med at teste, optimere og dokumentere elkomponenter og eltekniske systemer i vores avancerede GridLab. Her kan vi genskabe realistiske eltekniske og klimatiske forhold, så I kan få dokumentation for, hvordan jeres løsning fungerer i praksis.
Som GTS-institut er vi en uvildig samarbejdspartner, der hjælper jer med at omsætte tekniske udfordringer til målbare resultater og dokumentation, som kan bruges direkte i produktudvikling, validering og godkendelsesprocesser.
Typiske udfordringer vi hjælper med
Virksomheder henvender sig ofte til os, når de har behov for at få afklaret eller dokumenteret spørgsmål som:
Hvordan dokumenterer I, at jeres inverter lever op til gældende tekniske krav, fx TF 3.3.1?
Oplever I uforklarlige forstyrrelser i elkvaliteten (Power Quality), og har I brug for at måle og dokumentere dem på stedet?
Hvordan tester I jeres udstyr i komplekse og skræddersyede elnetscenarier, før det sættes i drift?
Fungerer jeres elbil eller effektelektronik optimalt ved varierende temperaturer og luftfugtighed?
Reagerer jeres Energy Management System (EMS) hurtigt og korrekt i samspil med de fysiske elkomponenter?
Hvad kan I teste i GridLab?
Vi skræddersyr altid testforløbet til jeres konkrete behov. I GridLab tilbyder vi blandt andet:
Verificering og test af invertere og batterisystemer i forhold til gældende nettilslutningskrav.
Test af jeres udstyr i kontrollerede og simulerede elnet- og belastningsscenarier ved hjælp af gridsimulator og DC-load.
Test af overordnede styresystemers reaktion og samspil med fysiske elkomponenter under dynamiske forhold.
Måling, analyse og fejlfinding af elkvalitet direkte på jeres site eller hos jeres kunder med mobilt måleudstyr.
Test af funktionalitet, opladning og ydeevne under kontrollerede temperatur- og fugtforhold i vores klimakammer.
Avanceret testudstyr og realistiske testmiljøer
I GridLab råder vi over avanceret testudstyr, der gør det muligt at genskabe de eltekniske og miljømæssige forhold, jeres produkt møder i virkeligheden. Vi har blandt andet:
- 2 x 72 kW gridsimulator
- DC-load
- elbilslader på op til 350 kW
- stort klimakammer
Det giver jer mulighed for at teste komponenter og systemer under kontrollerede forhold, før de idriftsættes eller sendes videre i godkendelsesprocessen.
Komponenter vi typisk tester
I GridLab kan vi håndtere og teste en bred vifte af elkomponenter og systemer, herunder:
- Batterisystemer (BESS)
- Invertere
- Effektelektronik
- Elbiler og Vehicle-to-X
- Styresystemer / EMS
- Grid-forming og grid-following løsninger
Lad os teste jeres løsning
Uanset om I skal prækvalificere et batterianlæg, teste en elbil i klimakammer eller finde årsagen til problemer med elkvaliteten i felten, står vores eksperter klar til at hjælpe.
Kontakt Lea Kornbeck Askholm på lkoa@teknologisk.dk eller +45 72 20 16 31 for en uforpligtende dialog om, hvordan vi kan skræddersy et testforløb til jeres projekt.