
Spildevandslaboratoriet
Teknologisk Institut har mange års erfaring med kemiske og bioteknologiske aspekter inden for rensning af spildevand. Vi kan derfor afprøve alle tænkelige processer på dit vand i en skala, hvor der er fleksibilitet til at ændre og tilpasse.
Vi tilbyder test og optimering af:
- Membranfiltrering (RO, UF, NF, MF)
- Biologisk rensning (MBBR, højrate COD og kvælstof, sæber, miljøfremmede stoffer, antibiotika og organiske opløsningsmidler)
- Ionbytning (tungmetal, kloridfjernelse etc.)
- Fældning og koagulering/flokkulering (COD, emulgeret fedt/olie, tungmetaller)
- Filtreringsprocesser (båndfiltrering, filterpresse, rotationsfilter etc.)
- Faseseparation (flotation, centrifugering, dekanter, lamelseparator etc.)
- Elektrodialyse (fjernelse af ioner, salte, tungmetaller)
- Biogasprocesser (vandrensning med gasproduktion, gasudbytte på spild/biprodukt)
Vi har testfaciliteter i en skala, hvor det giver mening at udforme og tilpasse den rigtige løsning, og ikke kun afprøve en færdig løsning fra én leverandør.
Teknologisk Institut tester og dokumenterer ligeledes udstyr fra producenter.