Praktik i kødbranchen for universitetsstuderende

Marchen  Hviid

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 77.

praktik

Praktik i kødbranchen for universitetsstuderende

Teknologisk Institut har i en længere årrække koordineret en praktikordning målrettet universitetsstuderende; et spændende samarbejde mellem universiteter, Teknologisk Institut og virksomhederne i kødbranchen. Denne ordning kaldes i daglig tale ”kødpraktikken”.

 

Kødpraktikken afholdes næste gang i 2022.  Ansøgningsfrist er 1. november 2021.

Praktikken afholdes en gang årligt og startes med et 3-ugers introkursus, hvor de studerende får indsigt i emner som ”fra muskel til kød”, ”dyrevelfærd”, ”bæredygtighed og miljø”, ”robotter som kollega”, ”produktionshygiejne og HACCP”, ”fødevaresikkerhed”, ”tilberedning”, ”sensorik” m.m. Der er indlagt et besøg på et griseslagteri, og dertil arbejder de studerende i DMRI's pilot plant med forædling af kød. Det er således et godt mix mellem teori, teoretiske opgaver samt praktiske opgaver med kniven i hånden.

 

Ønsker du at søge optagelse på praktikordningen, eller vil du høre mere om mulighederne for din virksomhed, så kontakt os!

Vi lægger vægt på, at de studerende får indsigt i hele værdikæden, der populært omtales ”fra gen til gaffel”. Efter de 3 uger på Teknologisk Institut skal de studerende ud i virksomhedspraktik i 16-17 uger (alt efter studieordning). Her kan den studerende have ophold på en virksomhed eller dele opholdet mellem to virksomheder. De studerende sørger selv for bolig i denne periode, dog hjælper virksomhederne ofte med at anvise en bolig. Nogle studerende gennemfører hele praktikken på Teknologisk Institut, men når de studerende søger ind på praktikordningen, skal de være forberedte på et ophold i det jyske, hvor mange af virksomhederne ligger.   

 

Tidligere praktikant fra DTU siger:

 "Jeg har blandt andet deltaget i forsøg med CT-scanning. Her undersøgte vi, hvor meget et midterstykke trækker sig sammen, og i hvilke retninger, når det deles direkte efter køletunnellen. Som praktikant på DMRI har jeg følt mig velkommen og har fået et godt indblik i, hvordan det er at arbejde på stedet, samt hvilke opgaver man som ingeniør kan blive stillet"

 

Kødpraktikken finansieres af Svineafgiftsfonden