Temadag - Energieffektivitet i industrien

Jannie Guldmann Würtz

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 82.

Billedet viser et anlæg i en fabrik.

Temadag - Energieffektivitet i industrien

Har du tjek på krav og muligheder for energieffektivitet i industrien?

Der er mange forskellige tiltag og muligheder, som du kan implementere for at optimere jeres energieffektivitet og opnå besparelser. Men hvilke tiltag er de rigtige for jer? Og hvilke tiltag er tilskudsberettigede? 

Ny energispareaftale skal fremme indførelsen af energibesparende tiltag med langsigtet energireduktion og dermed udledelse af CO2 hos både private, landbrug og erhverv. Aftalen omfatter både nye krav og tilskudsmuligheder til energieffektivisering.

Den 4. og 6. april afholdt Teknologisk Institut temadagen Energieffektivitet i industrien, som introducerede deltagerne for den nyeste viden på området og gav inspiration til at igangsætte deres egne initiativer.

På temadagen kunne man blandt andet møde Energinet.dk og SKAT, som informerede om energiscenarier og mulighederne i den nye energispareaftale, der fastlægger rammerne frem til 2020. De kom også nærmere ind på afskaffelsen af PSO afgiften.

SKAT gav også deres syn på energieffektivitet, og hvordan man skal forholde sig til kravene og mulighederne. Hvad forventes der f.eks. af virksomhederne mht. dokumentation?

Man kunne også høre om:

  • Fremtidens energisystem i Danmark og konvertering til VE med lav CO2
  • Mulighederne på transportområdet
  • Efteruddannelse og certificering
  • Energisynsordningen
  • Tiltag inden for køle- og frysehuse
  • Energikortlægning og pinchanalyse

Få inspiration til egne forbedringer
Arla, som har indført forskellige optimeringstiltag i deres produktion, fortalte om deres energikortlægning af produktionen, hvilke overvejelser har de gjort sig inden, og hvordan processen med implementeringen har været - og ikke mindst hvordan mindre virksomheder også kan få succes med at kortlægge deres energiforbrug.

Teknologisk Institut gav en kort introduktion til pinchanalyse, og hvordan det sammen med energikortlægning kan anvendes til at finde frem til den mest energieffektive produktion for jeres virksomhed.

Deltagerne kunne desuden få inspiration til at foretage deres egne forbedringer i energiforbruget og til at vælge de rigtige energieffektiviseringstiltag for deres virksomhed. Der var mulighed for at tage en snak med de andre deltagere og branchen og få svar på spørgsmål og indblik i aktuelle aktiviteter og resultater.

Lignende temadage på Teknologisk Institut

Workshop - Få mere ud af dine energi data - 2018

Energieffektivisering, økonomi, afgifter og tilskud - 2015

Energieffektivisering i industrien og VE til proces - 2015

VE til proces - 2013