
Workshop - Få mere ud af dine energidata
Vælg side
Dato: 20. marts 2018 - kl. 10.00-16.00
(registrering fra kl. 9.30)
Pris: 500 kr.
Sted: Teknologisk Institut
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Konferencesalen, bygning 1 – 5. sal
Får I nok udbytte af jeres energidata?
Som energirådgiver eller energiansvarlig i en virksomhed kan det være svært at finde frem til de rigtige energiforbedringer eller tiltag, som nemt kan indføres her og nu. Med et afsæt i energimæssige estimater og måledata, inklusiv tolerancer, vil de største potentialer for forbedringer og de nemmest tilgængelige tiltag kunne analyseres, og deres effekt dokumenteres.
Den 20. marts 2018 afholdt Teknologisk Institut og DTU workshoppen ”Få mere ud af dine energidata”, hvor deltagerne kunne høre om de muligheder for energiforbedringer, der ligger gemt i jeres måledata.
Tag hjem med ny viden og inspiration
Formålet med workshoppen var at give deltagerne inspiration til at sætte gang i nye energitiltag i jeres virksomhed – baseret på de måledata, I har til rådighed lige nu, som nemt kan suppleres med enkelte nye måledata.
Målgruppe
Workshoppen var målrettet personer, som har erfaring med og behov for måling og registrering af procesparametre.
Der er ikke tale om et kursus i måleteknik, men en workshop, hvor nogle af dagens vigtige emner og spørgsmål blev diskuteret og der blev sat fokus på problematikkerne, som du overlever dem i din hverdag.
Workshoppen blev afholdt i samarbejde med DRIP - Water efficient industrial food production
_______________________________________________________________________________________
Vil du på et helt kursus om energiforbedringer og måledata?
Teknologisk Institut og DTU samarbejder om muligheden for at oprette et nyt kursus, der sætter fokus på de muligheder for energiforbedringer, der ligger gemt i virksomheders måledata.
Det forventes, at kurset vil tage fat om de muligheder der er, for at få flere informationer om energianlæg ved at lære at forstå og bruge måledata systematisk. Udover at dette kan give kursisterne et bedre overblik, påtænkes det også, at kurset vil kunne give en større procesindsigt og afdækning af de optimeringsmuligheder, der ligger gemt i måledata.
Ideen er, at kurset skal være opbygget omkring et praktisk eksempel, og at analyserne skal understøttes af usikkerhedsanalyser for at dokumentere forbedringspotentialer på trods af unøjagtigheder i data. I forlængelse af det vil deltagerne formegentlig kunne sættes i stand til at udføre kortlægning og beregning af potentialer, både ved simple, pragmatiske procesoptimeringstiltag og mere detaljerede metoder, som f.eks. pinchanalyse.
Til workshoppen ovenfor var det muligt at diskutere kursets indhold og komme med forslag til Teknologisk Institut og DTU. Hvis du har input eller ideer er du meget velkommen til at kontakte Lars Reinholt.
Kontaktperson: Lars Reinholdt, Teknologisk Institut, tlf.: 72201270 – E-mail: lre@teknologisk.dk
Lignende arrangementer på Teknologisk Institut:
Temadag - Energieffektivitet i industrien - 2017
Energieffektivisering, økonomi, afgifter og tilskud - 2015