VE til proces - temadag

Jannie Guldmann Würtz

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 82.

The Picture shows an ammonia plant in a Danish factory.

VE til proces - temadag

Ny tilskudsordning til konvertering af procesenergi fra fossilt brændsel til vedvarende energi eller fjernvarme
Som en opfølgning på energiaftalen fra foråret 2012 er der etableret en ny tilskudsordning ”VE til proces”. I alt er der afsat 3,75 mia. kr.: I 2013 er der afsat i alt 250 mio. kr. og de efterfølgende år frem til 2020 er der afsat 500 mio. kr. årligt. Ordningen er målrettet virksomheder, der konverterer deres procesenergi fra fossilt til vedvarende energi eller fjernvarme. En retningsgivende maksimal støttesats er for konverteringsprojekter 45% af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, 55% for mellemstore og 65% for små virksomheder. I forbindelse med konverteringen kan der også søges tilskud til energibesparende tiltag. De retningsgivende maksimale støttesatser hertil er hhv. 20%, 30% og 40%.

Temadag om VE til proces
Den 27. november og den 3. december 2013 afholdt Teknologisk Institut en temadag om VE til proces, som henvendte sig primært til beslutningstagere samt personer, der arbejder med energi og produktion i virksomheder med procesenergiforbrug bredt set. Her tænkes både på små virksomheder og helt store virksomheder, hvis energiforsyning er baseret på fossilt brændsel. Temadagen henvendte sig også til energirådgivere og leverandører af udstyr og ydelser indenfor vedvarende energi og energieffektivisering.

Temadagen var en mulighed for at få viden om og inspiration til at vurdere om ”VE til proces” kunne være interessant i forhold til de enkelte deltageres virksomhed og hvordan de kom videre. Her skal der ikke kun tænkes på omkostningerne til energi, men også ”grønt image”, procesintegration, energieffektivisering og energigenvinding. Puljen kan måske sammentænkes med strategierne for virksomhedens vækst og udvikling.

Du kan se temadagens program her.

Lignende temadage på Teknologisk Institut:

Workshop - Få mere ud af dine energidata - 2018

Temadag - Energieffektivitet i industrien - 2017

Energieffektivisering, økonomi, afgifter og tilskud - 2015

Energieffektivisering i industrien og VE til proces - 2015