Viden om SCC - Produktion
Vælg side
Produktion af SCC
Variationer i produktionsforhold påvirker SCCs bearbejdelighed væsentligt mere, end tilfældet er for traditionel beton. Der skal fx ikke ske ret store ændringer i tilslagets fugtindhold, før det slår igennem på bearbejdeligheden af SCC, således at betonen enten ikke er selvkompakterende mere eller separerer ved udlægningen.
For at opnå en succesfuld produktion af SCC er det derfor helt nødvendigt at have godt styr på
- variationerne i de enkelte delmaterialer
- temperaturen
- blandeprocessen
- den færdigblandede SCCs luftporestruktur
Temperatur
Variationer i betontemperaturen kan medføre variationer i bearbejdeligheden, da effekten af de tilsætningsstoffer, der anvendes til at give bearbejdelighed, afhænger af temperaturen. Derfor bør man også sørge for at udføre varmeudviklingsbestemmelse på SCC, idet en sådan bestemmelse giver informationer om afbindingstid, modenhedsudvikling osv.
Blandeprocessen
Styring af selve blandeprocessen er meget afgørende for en ensartet produktion af SCC, idet variationer i blandesekvens og blandetid vil give variationer i bearbejdeligheden og evt. risiko for skumdannelse eller anden uønsket opførsel i betonen.
Beton med skumlag
Luftporestruktur
Luftindblandingen kan være vanskelig at styre, og udsving i luftindhold på ± 2% kan sammenlignes med udsving i pulver- eller fillermængden på ± 50-60 kg/m3. Betonens luftindhold påvirkes bl.a. af flyveaskens indhold af restkul og variationer heraf, men stenmel og andet finstof i tilslaget kan, hvis de varierer, også medføre variationer i luftindholdet. Generelt er ensartede delmaterialer en forudsætning for at kunne styre luftindholdet.
Et problem, som af og til opleves med luftindblandet SCC, og som nok er det største problem, er de tilfælde, hvor betonen forlader blanderen med et passende luftindhold, men hvor den efterfølgende separerer og mister luften. Luften danner herved et tykt lag skum på overfladen. Årsagen til dette fænomen er ikke afklaret, men det vil typisk være sådan, at luftporerne er forholdsvis grove, 1-2 mm, og luftbobler af denne størrelse vil have tendens til opdrift. Derved forringes stabiliteten af den resterende del af kitmassen.
Hvis luftboblerne er grove fra starten, kan det fx skyldes, at blandingen når at blive meget letflydende, inden boblerne er blevet tilstrækkeligt findelte. I så fald kan det imødegås ved at forblande betonen ved sætmålskonsistens (fx 80-100 mm), og sikre en stabil luftporestruktur inden superplastificeringsmidlet tilsættes. Hvis luftboblerne er grove fra starten, kan det også skyldes, at doseringen af luftindblandingsmiddlet har været for lavt.
Hvis skumdannelsen først opstår senere (fx efter 15 minutter eller senere), tyder det på, at luftboblerne fra starten har været fine, men med tiden er blevet ustabile og har samlet sig i større bobler.