Kristian Damlund Gregersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 12 82.

Medarbejdere arbejder med fermentor

Biosolutions Technology Center - Dataopsamling og AI-anvendelse

I Biosolutions Technology Center arbejder vi med dataopsamling, modellering, machine learning og AI til udvikling og opskalering af fermenteringsprocesser.

Strukturerede procesdata fra fermenteringsforløb danner grundlag for overvågning, dokumentation og analyse, men også for mere avanceret data science inden for bioprocesser. Det gør det muligt at arbejde datadrevet med procesforståelse, prædiktiv modellering, optimering og beslutningsstøtte og giver virksomheder et stærkere grundlag i både udviklings- og opskaleringsforløb.

Modellering af fermenteringsprocesser

Vi har erfaring med at modellere fermenteringsprocesser ved at kombinere måleteknik og datakvalitet, biologisk procesforståelse samt datadrevne metoder inden for machine learning og statistisk modellering. Det kan blandt andet omfatte modellering af vækstforløb, biomasseudvikling, substratforbrug, produktdannelse, procesrespons og faseovergange.

Afhængigt af problemstillingen arbejder vi med både mekanistiske, datadrevne og hybride modeller. Det gør det muligt at kombinere domæneviden med data science og udvikle prædiktive modeller, der kan bruges aktivt i procesudvikling, optimering og opskalering.

Integration af udstyr og digital infrastruktur

Vi kan integrere måleudstyr, specialsensorik og andre procesnære komponenter i vores digitale infrastruktur, når der er behov for at udvide datagrundlaget eller etablere mere processpecifik overvågning. Det gælder både standardinstrumentering og mere specialiserede måleteknologier, som understøtter den konkrete proces, forsøgsopsætning eller udviklingsopgave.

Det giver mulighed for at samle data fra flere kilder i et fælles digitalt setup og skabe et mere robust grundlag for dataanalyse, modellering og procesindsigt. I den sammenhæng kan vi også udvikle soft sensors, hvor modeller og eksisterende procesdata anvendes til at estimere variable, som ikke måles direkte.

Digitale procesmodeller og opskalering

Når dataopsamling kombineres med modellering, machine learning og AI, åbner det mulighed for at udvikle digitale procesmodeller, som kan understøtte simulering, prædiktion, optimering og opskalering. På sigt kan denne tilgang også danne grundlag for digitale tvillinger af fermenteringsprocesser og andre bioprocesser.

Biosolutions Technology Center er dermed en stærk samarbejdspartner for virksomheder, der ønsker at arbejde mere datadrevet med fermentering og bioprocesudvikling, fra forsøgsdesign og procesforståelse til data science, modellering, integration af måleteknologi og scale-up.