Jurist skiftede paragrafferne ud med designprodukter til hunde og har skabt en international vækstvirksomhed

Rune  Rex

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 53.

Jurist skiftede paragrafferne ud med designprodukter til hunde og har skabt en international vækstvirksomhed

HundPå ganske kort tid har Charlotte Ellegaard skabt en succesfuld virksomhed, 'tadazhi'. Hun er uddannet jurist, men nu designer og sælger hun produkter til menneskets bedst ven. Det er lykkedes hende at finde en niche i et marked, hvor kunderne efterspørger produkter i et klassisk og farverigt design til den rigtige pris. Men som enlig iværksætter, og med mange opgaver i bogen, samt et stærkt ønske om yderligere vækst, har Charlotte erkendt, at hun manglede viden omkring markedsføring. Hun så derfor en god mulighed i at deltage i Inkubator forløbet hos Teknologisk Institut, hvor hun kunne få tæt sparring og værktøjer til at komme videre.

Markedsføringsplan og SoMe

”Efter at havde deltaget i et kursus om markedsføring, følte jeg, at jeg havde flere spørgsmål end svar. Det var derfor en meget kærkommen mulighed for mig, at jeg kunne komme i et iværksætterforløb hos Teknologisk Institut. Her fik jeg 1:1 sparring på mine udfordringer, og jeg fik svar på nogle af mine spørgsmål”, fortæller Charlotte. I samarbejde med en konsulent fra Teknologisk Institut fik hun prioriteret de væsentligste indsatsområder, og de fik udarbejdet en konkret markedsføringsplan med særlig fokus på de sociale medier.

Mapping af kunderejsen

”Forløbet hos Teknologisk Institut har styrket min bevidsthed, og det har været meget givende, at vi sammen kunne kigge på hele kunderejsen. På den måde kunne vi se, hvordan jeg kan optimere og udvikle alle kontaktpunkterne og blive klogere på min målgruppes købsadfærd. Vi kiggede især på, hvordan jeg kan arbejde med synliggørelse og annoncering på de sociale medier. Det er gået op for mig, at jeg selv med en forholdsvis lille indsats, selv kan køre kampagnerne og efterfølgende evaluere dem”, siger Charlotte. Hun har samtidig arbejdet med at rekruttere influencers, som kan være med til at bære hendes brand og produkter ud i verden.

Struktur, overblik og ny viden

tadazhi's vækstrejse er kun lige begyndt. Selv om virksomheden allerede har 50 forhandlere fordelt på 10 lande, er der stadigvæk lidt vej for den ambitiøse iværksætter. Hendes nye viden om markedsføring, samt arbejdet med at opnå synlighed via de sociale medier, skal være med til at skubbe til salget på webshoppen. Næste skridt er at få styr på virksomhedens kernefortælling, så hun kan positionere sig endnu skarpere og fastholde evnen til at kunne differentiere sig i et marked med gode vækstmuligheder. Iværksætterforløbet har givet Charlotte et overblik og en struktur, hun nu kan tage med sig og støtte sig til.

Om forløbet med Iværksætterrådgivningen på Teknologisk Institut

Teknologisk Institut giver dig mulighed for at udvikle din virksomhed og produkt gennem målrettede sessions/workshops. Vi har ikke kun fokus på den teknologiske del. Vi giver dig også sparring på andre væsentlige parametre for at du lykkes. F.eks. din forretningsmodel. Vi har mange års erfaring, og vi sætter alle vores faglige centre i spil for at hjælpe dig helt i mål. Hvis du er interesseret i at høre mere om vores iværksætterforløb, kan du ringe til Rune Rex på tlf. 72201153. Du kan også sende din ansøgning nu ved at hente følgende ansøgningsskema, udfylde det og sende det til Rune på rrx@teknologisk.dk. Derefter vil I senest efter 5 arbejdsdage få svar på, om I kan få et skræddersyet forløb hos os. Forløbet er gratis og inkluderer teknisk udvikling, rådgivning og sparring. Iværksætterforløbet hos Teknologisk Institut er finansieret af Otto Bruuns Fond og Nordeas Iværksætterfond.

Læs mere om forløbet her