Desinficeringsrobot fik applikations- og sikkerhedshjælp: - Vi gik ned ad en ubetrådt sti

Mads  Mathiesen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 83.

-

Desinficeringsrobot fik applikations- og sikkerhedshjælp: - Vi gik ned ad en ubetrådt sti

Den fynske startup-virksomhed Autonomous Units har automatiseret desinficeringsprocessen, som kan bruges i hele rum. Men for at kunne få robotten ud i virkeligheden, skulle de først være helt sikre på, at den var sikker. Det hjalp Teknologisk Institut dem med i Cobot Lab.


En tør tåge af brintoverilte, der fordeler sig rundt i et rum. Teknologien er velkendt fra sygehusdesinficering - men det er som manuel og menneskebetjent metode.

Den fynske startup-virksomhed Autonomous Units, der også er en del af Odense Robotics StartUp Hub, har automatiseret denne vigtige proces. Men for at kunne få deres desinficeringsrobot ud i virkeligheden, skulle de først være helt sikre på, at den var sikker.

- Jeg var egentlig ikke bekymret for sikkerheden omkring den kollaborative del af robotten. Det havde jeg prøvet før. Men det var mere selve applikationen med at sprede dry mist af brintoverilte i et givent rum, der var en helt ny og ubetrådt sti vi skulle ned af, fortæller Flemming Thinggaard, der er grundlægger og teknologidirektør i Autonomous Units.

- Derfor tog jeg fat i de førende inden for sikkerhed omkring kollaborative robotter i Danmark - Teknologisk Institut, tilføjer han.

Vi endte faktisk ud med et roadmap for produktet med fokus på sikkerheden, og hvad vi står overfor trin for trin, siger. Flemming Thinggaard.

Til kamp mod COVID-19

Teknologier, der kan desinficere overflader, dørhåndtag, bag skærme, under borde og andre ufremkommelige steder har i den grad set dagens lys i takt med at COVID-19 har gjort behovet for desinficering større. Og det var da også, da verden blev ramt af virusset, at Flemming Thinggaard fik ideen til Autonomous Units.

- Jeg tænkte, at der måtte være en lettere og mere effektiv måde at desinficere hele rum på. Så jeg tog fat i min lillebror, som er læge, og derfor kunne sende mig i retning af de gældende retningslinjerne for rumdesinficering på hospitaler, og så begyndte jeg at grave i det, fortæller Flemming Thinggaard.

At desinficere et rum med brintoverilte er ikke en ny ting. Men dét at gøre det med en robot og automatisere hele processen er nyt.

Den fynske desinficeringsrobot bevæger sig automatisk ind i det lokale, som skal desinficeres, derefter identificerer den mængden, der skal benyttes, hvorefter den sender en tåge af brintoverilte ud i hele lokalet.

- Brintoverilte er forskningsmæssigt veldokumenteret til at desinficere, og det er mindre skadeligt end andre kendte teknologier. Det virker ud i alle kroge af et lokale, fordi der er tale om en tåge, som spreder sig ud, siger Flemming Thinggaard og fortsætter:

- Men det kræver også, at robotten er meget præcis og får korrekte data genereret og for eksempel tager højde for at rummet er mennesketomt.

-

En ubetrådt sti

Mange nye robotter er i hastig fart begyndt at bevæge sig ud af sikkerhedshegnet og ud blandt mennesker.

Derfor er det afgørende, at teknologierne er trygge og sikre at arbejde i nærheden af, og i dette tilfælde skal det også være sikkert at bevæge sig ind i rummet, når det er blevet desinficeret af robotten. Sikre robotter er en af de ting, som Teknologisk Institut hjælper virksomheder med at opnå.

- På nuværende tidspunkt er der en standard for desinficeringsniveauet for dry mist-teknologien, men der er ingen standard for, hvordan man gør selvkørende desinficeringsrobotter sikre. Derfor har det været meget vigtigt at få hjælp fra nogen, som ved, hvad de har med at gøre og som har gjort det længe, fortæller Flemming Thinggaard.

- Sammen med Teknologisk Institut både i Odense og Aarhus trådte vi på den ubetrådte sti sammen og fandt vejen frem. Vi endte faktisk ud med et roadmap for produktet med fokus på sikkerheden, og hvad vi står overfor trin for trin, tilføjer grundlæggeren af Autonomous Units.

Har du også brug for uvildig rådgivning af specialister inden for robotter og sikkerhed? Så kontakt sektionsleder Mads Mathiesen på 72 20 11 83 eller mmat@teknologisk.dk