Energioptimering hos Junckers Industrier A/S

Sandie Brændgaard Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 12 57.

Energioptimering hos Junckers Industrier A/S

Center for Energieffektivisering og Ventilation på Teknologisk Institut er i færd med at optimere procesafsugene fra en række proceslinier for Junckers Industrier A/S – Europas største producent af massive parket- og plankegulve, som også producerer de kendte Junckers gulvlakker og -olier. På to produktionslinjer har Teknologisk Institut i 2007 realiseret en 58% energibesparelse på en værdi af 350.000 kr. årligt.

Energioptimering hos Junckers IndustrierKoncernen beskæftiger omkring 450 medarbejdere og omsætter årligt for ca. 700 mio. kr. Junckers Industrier A/S repræsenteres verden over af et net af salgsselskaber og forhandlere.

 

- Vi påskønner, at Teknologisk Institut rådgiver os om, hvordan vi kan opnå besparelser på vores energiforbrug i produktionen. Det er en uundværlig viden, specielt når rådgivningen også indbefatter en implementeringsdel i samarbejde med en tilknyttet montør fra Instituttet, siger afdelingsleder i produktionsservice Peter Pinholt fra Junckers Industrier A/S. Han tilføjer, at det er et ekstra plus, at forbedringerne af energieffektiviseringen kan udføres, uden at Junckers Industrier A/S’ egen driftsafdeling påføres øgede ressourcer på bemandingen.