
Innovativ serviceudvikling - Ydelser
Vælg side
Serviceudvikling i flere faser
Herunder kan du se, hvordan en typisk proces omkring serviceudvikling ser ud hos os. Vi kan hjælpe din virksomhed igennem hele eller dele af hjulet alt efter jeres behov.
Fase 1 og 2: Kortlægning, retning og analyse
I den første del af processen (faserne 'Behov og potentialer' samt 'Foranalyse') laver vi i fællesskab en kortlægning af din virksomhed, hvor vi afdækker hvor I skal lægge jeres indsats, hvordan jeres situation er på markedet og hvilken strategisk retning I ønsker for jeres serviceforretning. Vi kan også hjælpe med at få foretaget en undersøgelse af, hvordan jeres kunder opfatter og bruger jer idag og hvilke behov de har.
Fase 3 og 4: Mulige løsninger og validering af dem
I den næste del af processen (faserne 'Idégenerering' og 'Validering') bliver vi mere konkrete når vi dykker ned i, hvad der findes af mulige løsninger og teknologier, der kan hjælpe jer med at opnå jeres servicemål. Sammen udvikler vi på jeres forretningsmodel og laver en prototype, som kan testes af hos kunderne. Selve markedsvalideringen, hvor løsningen skal præsenteres for kunderne, som skal give feedback på den, kan vi også hjælpe jer med.
Fase 5 og 6: Handlingsplan og opkvalificering
Den sidste del af processen ('Implementering' og 'Skalering') går ud på at få lavet et roadmap for, hvordan det koncept og de løsninger, I har fundet frem til, kan blive ført ud i livet. Vi laver en handlingsplan og står til rådighed som rådgiver for jer i implementeringsfasen. Vi kan også hjælpe jer med at få opkvalificeret jeres medarbejdere, så deres kompetencer står mål med jeres nye serviceforretning og den nye måde at tænke på bliver forankret i organisationen.