Jonas Abitz Boysen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 31 61.

Store ståltanke

Kemiteknik og højtemperaturkemi - rådgivning til grøn omstilling af industrielle processer

EnglandIn English

Få specialiseret rådgivning om procesdesign, teknologivalg, energieffektivisering og sikkerhed - fra feasibility til implementering af grønne kemiske processer.

Kemiteknik og højtemperaturkemi omfatter design, optimering og sikkerhedsvurdering af kemiske processer ved høje temperaturer - herunder produktion af brint, syntetiske brændstoffer og biobrændstoffer samt industriel procesvarme og CO₂-fangst.

Teknologisk Institut tilbyder specialiseret rådgivning, der hjælper industrivirksomheder med at omlægge kemiske processer til grønnere og mere energieffektive løsninger. Vi dækker hele forløbet - fra feasibility-studie og teknologivalg over procesdesign og projektledelse til risikovurdering og sikkerhedsanalyse.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe jer med?

  • Procesdesign og optimering: udvikling og optimering af kemiske processer til produktion af grøn energi, herunder biobrændstoffer, brint og syntetiske brændstoffer.

  • Feasibility-studier: analyse af teknisk og økonomisk gennemførlighed for grønne energiprojekter, herunder vurdering af råmaterialer, teknologi og markedspotentiale.

  • Energieffektivisering: rådgivning om reduktion af energiforbrug i industrielle processer gennem varmegenindvinding, procesintegration og nye teknologier.

  • Teknologivalg og implementering: vejledning i valg af teknologier til grøn energiproduktion, fx elektrolyse, pyrolyse eller CO₂-fangst og -udnyttelse (CCU).

  • Projektledelse: styring af projekter inden for grøn energi, herunder koordinering mellem interessenter, budgettering og tidsplanlægning.

  • Forskning og udvikling (R&D): bidrag til udvikling af nye processer eller materialer, fx katalysatorer til brintproduktion, syntetiske brændstoffer, kemikalier eller biomasseforarbejdning.

  • Risikovurdering og sikkerhed: gennemførelse af sikkerhedsanalyser (fx HAZOP) for kemiske anlæg og processer.

Hvornår er rådgivning om kemiteknik og højtemperaturkemi relevant?

Rådgivningen er relevant, når I:

  • planlægger nye anlæg eller processer til produktion af brint, syntetiske brændstoffer, biobrændstoffer eller andre grønne kemikalier
  • vil vurdere den tekniske og økonomiske gennemførlighed af et grønt energiprojekt, før I investerer
  • har behov for at reducere energiforbruget i eksisterende kemiske processer
  • skal vælge mellem teknologier som elektrolyse, pyrolyse eller CO₂-fangst - og har brug for uvildig rådgivning
  • skal gennemføre sikkerhedsanalyser (fx HAZOP) for kemiske anlæg med farlige stoffer
  • skal leve op til ATEX- eller trykudstyrskrav (PED) og har brug for specialistviden

I alle tilfælde får I rådgivning, der er baseret på faglig indsigt i kemiske processer, materialer og sikkerhed - ikke på salg af bestemte teknologier eller udstyr.

Hvorfor vælge Teknologisk Institut?

Teknologisk Institut er en selvejende og uvildig vidensinstitution med specialistkompetencer inden for kemiteknik, højtemperaturkemi og industriel procesoptimering. Det betyder, at rådgivningen er uafhængig af teknologi- og udstyrsproducenter og udelukkende fokuseret på, hvad der giver mest værdi i jeres projekt.

Vi kombinerer dyb faglig viden om kemiske processer med praktisk erfaring inden for grøn omstilling, energieffektivisering og sikkerhedsvurdering, og vi kan derfor hjælpe jer med hele forløbet fra idé til drift.

    fabrikCase: Risikovurdering af ny hydrogen cyanid (HCN) fabrik

    Hydrogen cyanid (HCN) er en central industrikemikalie, der blandt andet anvendes i produktionen af plast, gødning og til udvinding af ædelmetaller. Men HCN er også en både giftig og brandfarlig substans, hvilket stiller store krav til sikkerheden i hele produktionskæden. Derfor har vi udarbejdet en risikovurdering af en ny HCN-fabrik.
    LÆS MERE

    Vi er også specialister inden for:

    Kontakt os 

    Står I over for en grøn omstilling af jeres kemiske processer, eller har I brug for specialistrådgivning om teknologivalg, sikkerhed eller energieffektivisering? Kontakt Teknologisk Instituts specialist, Jonas Boysen, for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan bidrage til jeres projekt.