Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Systemgodkendelser - Fakta om systemcertificering

Rolf  Heier

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 47.

Kartotek med visning af ISO 9001

Systemgodkendelser - Fakta om systemcertificering

Systemcertificering er en standardiseret efterprøvning - også kaldet audit – der laves før udstedelsen af et certifikat som bevis på virksomhedens kompetencer.

Systemcertificeringer udføres af certificeringsbureauer som fx Dancert. For at sikre ensartethed i certificeringerne bliver certificeringsbureauerne akkrediteret, dvs. godkendt, inden for den aktuelle standard - eksempelvis ISO 9001 - og det aktuelle produktionsområde, også kaldet NACE koden, fx NACE 22.2, som gælder for plaststøbning.

I Danmark laves akkrediteringen af DANAK, som er det nationale akkrediteringsorgan, der er udpeget af Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet. Som akkrediteringsorgan har DANAK lov til at tage med certificeringsbureauet på audit for at kontrollere, at der er tilstrækkelig faglighed for at udføre audit. Certificeringsbureauer kan også benytte sig af andre landes akkrediteringsorganer, men det har den ulempe, at man risikerer at få det pågældende lands akkrediteringsorgan med på audit (fx Swedac fra Sverige). Dancert, som er Teknologisk Instituts certificeringsbureau, har alle sine akkrediteringer godkendt af DANAK.

Hvorfor skal man certificeres?

Det kan være mange grunde til at blive certificeret. For de fleste virksomheder er det et ønske om have bevis for en kompetence, og kompetencen eftervises derfor gennem en audit af et certificeringsbureau. Andre gange er der et ønske om løbende at forbedre virksomhedens interne rutiner, og forbedringen sættes i gang ved hjælp af en standard og en audit fra et certificeringsbureau.

Der kan også være et krav eller et ønske fra en kunde, om at en virksomhed dokumenterer, at den overholder de definerede krav fra det omgivende samfund – det kunne fx være en miljøcertificering for at dokumentere, at man lever op til kravene om ansvarlighed. Endelig kan der være myndighedskrav om certificering for at få lov til at forsætte sit arbejde. Eksempler herpå er krav om ISO 9001 certificering for arbejde med køleudstyr eller service på elevatorer, krav om ISO 14001 miljøcertificering for at have med genanvendelse af bilskrot og skrotpladser at gøre, eller myndighedskrav om ISO 1090 certificering for svejsning af byggevarer.

Sådan forløber en systemcertificering

Når beslutningen om certificering er truffet af ledelsen, skal der opbygges et system efter en standard - eksempelvis en kvalitetsmanual efter ISO 9001. Denne manual beskriver de interne rutiner, som dækker kravet i ISO 9001. De nødvendige rutiner indføres i virksomheden som en del af dens naturlige daglige forløb.

Herefter laves der en aftale med et certificeringsbureau om certificering, og forløbet således ud:

  1. Indgåelse af kontrakt og fastsættelse af datoer for forløbet
  2. Gennemgang af dokumentation i form af manualer etc.
  3. Pre-audit: bekræftelse på, at virksomheden og certificeringsbureauet er klar
  4. Audit: gennemgang af virksomhedens rutiner og procedurer
  5. Opfølgning på eventuelle udestående emner fra audit.
  6. Indstilling, godkendelse og udstedelse af certifikat.

Eksempler på standarder for systemcertificering

  • ISO 9001 Kvalitetsledelse
  • ISO 14001 Miljøledelse
  • EN 3834: Kvalitetssystem for svejseværksteder
  • EN 1090: Certificering af Stålkonstruktioner for byggevare