Udvikling af innovative sundhedsløsninger

Martin Grønbæk Jensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 75.

udvikling af innovative sundhedsløsninger

Udvikling af innovative sundhedsløsninger

Nye innovative sundhedsløsninger kan hjælpe tusindvis af mennesker med at leve et værdigt liv. Men hvordan designer, udvikler og sælger man den rette løsning? Teknologisk Institut hjælper både private virksomheder og indgår som udviklingspartner i større projekter.

Arbejder du med sundhedsinnovation ved du, hvor svært det kan være at udvikle skalerbare løsninger, der rent faktisk løser et problem for den målgruppe, du arbejder med.

Danmark har et voksende økosystem af mindre virksomheder inden for Health Tech, MedTech og Disability Tech. De lykkes med at opnå nogle få, dedikerede brugere i Danmark, men desværre er det udfordrende for mange start-ups at skalere deres løsninger og komme ud over landets grænser. 

Hvis du mangler hjælp til at udvikle en sundhedsløsning, så kan Teknologisk Institut hjælpe dig.

Forstå kundens problem

Innovation er mere end en god idé. Innovation handler om at omsætte en idé i praksis og skabe værdi for kunder, borgere eller brugere.

På Teknologisk Institut arbejder vi ud fra metoden Design Thinking, hvor der er fokus på at forstå problemet, før man designer en løsning.

Alt for mange sundhedsløsninger er endt på teknologiernes kirkegård, fordi man enten ”glemte” at afdække kundernes behov, at sørge for at inddrage både dem og medarbejderen i udviklingen af løsning og at sikre den nødvendige forankring i organisationen. 

Co-creation med kunder og medarbejdere

En anden grund til at mange løsninger ender på teknologiernes kirkegård er, at man glemte at inddrage kunderne og medarbejderne i udviklingen af løsningen. 

På Teknologisk Institut er vi eksperter i at facilitere åben innovation og udvikle løsninger i partnerskaber med både kunder, eksperter og virksomheder. Åben innovation er en udviklingsmodel, hvor man er åben over for at trække eksterne aktører helt ind i designprocessens maskinrum.

Vi indgår gerne som tredjepart i en åben innovationsalliance og partnerskaber, som projektleder eller facilitator for at sikre at samarbejde, kompetencer og viden bliver sat i spil på bedste vis.

Medarbejdernes rolle i udviklingsprocessen kan ikke overvurderes. Hvis en given teknologisk løsning skal fungere i praksis, skal den også skabe en konkret værdi for medarbejderne og fungere i hverdagen. Ofte vil der også være behov for kompetenceudvikling, så medarbejderne føler sig klædt på til at bruge de nye løsninger.

Udviklingspartner fra start til slut

På Teknologisk Institut er Design Thinking ikke bare metode – det er også en udviklingsmodel, der angiver fire udviklingsfaser: Discover, Define, Develop, Deliver.

Double diamond-modellen

Vi har solid erfaring med sundhedsinnovation og hjælper med at omsætte idéer til konkrete løsninger, der kan implementeres i sundhedsvæsenet. På Teknologisk Institut tilbyder vi både hjælp med enkeltstående opgaver, f.eks. markedsanalyser eller udvikling af et Proof of Concept, og hjælp til hele udviklingsprocessen.

Vi kan f.eks. hjælpe dig med:

  • Behovsafdækning
  • Teknologiscreening
  • Markedsanalyse
  • Konkurrentanalyse
  • Udvikling og test af Proof of Concept
  • Go-to-market strategi
  • Forretningsplan
  • Implementeringsplan
  • Kompetenceudvikling af medarbejderne i brug af teknologier

Teknologien er ofte ikke det sværeste. Ofte er det sværeste implementeringen og skaleringen.

Grundlaget for en god implementering og skalering sker i alle fire udviklingsfaser. Har man f.eks. ikke afdækket kundernes behov godt nok og lavet en god markedsanalyse, så kan det være meget svært at udbrede en løsning, skabe værdi for mange og måske tjene penge.

Har i brug for en erfaren partner inden for sundhedsinnovation? Så lad os hjælpe jer med udvikle løsninger, der skaber reel værdi for både brugere og organisationer. Uanset om I står over for behovsafdækning, teknologiscreening eller en komplet udviklingsproces, er vi klar til at hjælpe jer hele vejen.

Kontakt Martin Grønbæk Jensen72201775, magj@teknologisk.dk eller via kontaktformularen for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan gøre jeres idéer til virkelighed – og sikre, at de gør en forskel i praksis.

Dem har vi hjulpet med at udvikle nye digitale løsninger, der løser et problem indenfor sundhed med udgangspunkt i konkrete behov:

Teknologisk er desuden en del af Erhvervsfyrtårn Life Science, der ”skal skabe innovation, der forbedrer sundheden, styrker væksten og positionere Danmark som et internationalt fyrtårn inden for life science.”