Danmark er kun 4% cirkulær, viser første danske Circularity Gap Report
Vi bruger for meget, genbruger for lidt og genererer alt for meget affald. Det er hovedkonklusionen i Danmarks første Circularity Gap Report, der viser, at Danmark kun er 4% cirkulær. Det betyder, at 96% af alle ressourcer går tabt, fordi de ender som affald, ikke kan genanvendes eller bliver bundet i fx bygninger og maskiner. Til gengæld er potentialet stort, og øget cirkularitet vil skabe en positiv dominoeffekt, der påvirker både CO2-udledning, biodiversitet og forretningsmuligheder.
Hent et resumé af rapporten her:
24,5 tons materialer pr. person
Danmark forbruger 142,2 mio. tons jomfruelige materialer – metaller, ikke-metalliske mineraler, biomasse og fossile brændstoffer – hvert år, svarende til 24,5 tons pr. person. Det er et godt stykke over gennemsnittet i EU, som er på 17,8 tons pr. person og det globale gennemsnit på 11,9 tons pr. person. Det er mere end tre gange højere end det estimerede 'bæredygtige' forbrug, som er anslået til 8 tons pr. person. Det har både konsekvenser for klimaet, biodiversiteten og vores fremtidige adgang til ressourcer.
— Rapporten er med til at danne en basis. Vi taler tit om, at Danmark er meget eller måske lidt cirkulær, men det er ofte baseret på følelser og fornemmelser. Men med denne rapport får vi et konkret grundlag at tale ud fra. Vi er 4% cirkulære, og så kan vi forbedre os ud fra dét, siger direktør for Miljøteknologi, Sune Dowler Nygaard fra Teknologisk Institut.
Tre brancher har særligt stort aftryk
De tre brancher, der bidrager mest til Danmarks materiale- og CO2-fodaftryk, er byggebranchen, fremstillingsindustrien og fødevareindustrien. Tilsammen står de for 64% af materialefodaftrykket og 56% af CO2-fodaftrykket.
Byggebranchen står for den største del af Danmarks fodaftryk, nemlig 31% af det samlede materialefodaftryk og 17% af det samlede CO2-fodaftryk.
Fremstillingsindustrien indtager en andenplads og står for 18% af materialefodaftrykket, og den største andel af CO2-fodaftrykket på 22%.
Fødevareindustrien kommer lige efter fremstillingsindustrien, idet den står for 15% af det samlede materialefodaftryk - primært fra forarbejdning af fødevarer, husdyrbrug og dyrkning af hvede. Husdyrbrug er den største synder og står for næsten halvdelen af fødevareindustriens materialefodaftryk.
Mange virksomheder er i gang
Heldigvis er mange allerede godt i gang. Flere og flere virksomheder udvikler i dag de nødvendige løsninger inden for alt fra genanvendelse af byggeaffald, tekstiler og plast til reparation af elektronik, nyttiggørelse af produktionsspild i produktionsvirksomheder og fødevarebranchen, plastalternativer i emballage og meget mere. Disse løsninger skal udbredes og op i stor skala, så de kommer til at gøre gavn i hele samfundet.
Hos Teknologisk Institut ser vi, at udviklingen af den cirkulære økonomi stiller helt nye krav til viden og kompetencer, som ofte ligger uden for den enkelte virksomheds kernekompetence. Produkternes livscyklus skal tænkes ind fra første færd, hvis ressourcerne skal indgå i et cirkulært kredsløb. Derfor ser vi også, at de fremtidssikrede løsninger er dem, der udvikles i konsortier og partnerskaber, der går på tværs af værdikæder og brancher.
Fordoblet cirkularitet vil have store afledte gevinster
Med en omstilling til cirkulær økonomi vil vi ikke blot kunne nedsætte Danmarks eget træk på klodens ressourcer og de CO2-udledninger, det medfører, men samtidig bane vej for nye forretningsmodeller og ny teknologi til gavn for job og eksport.
Der vil også være en lang række afledte fordele, f.eks. bedre biodiversitet og stærkere, mere modstandsdygtige lokalsamfund samt gode muligheder for arbejdsmarkedet, hvis omstillingen gribes rigtigt an. Ved at foretage et systematisk skift på tværs af mange brancher kan Danmark gå fra teori til handling og opnå en myriade af miljømål.
Fokus på fem indsatsområder
For at mindske afstanden til målet (Circularity Gap) præsenterer rapporten fem ”hvad-nu-hvis”-scenarier, der hver især anvender en række strategier til at øge cirkulariteten, skære ned på materialeforbruget og emissionerne og give en lang række afledte fordele.
De fem scenarier er:
- Skab et cirkulært bygget miljø
- Følg en cirkulær livsstil
- Gentænk transport og mobilitet
- Skab grobund for et cirkulært fødevaresystem
- Frem cirkulær produktion
Samlet set har scenarierne potentiale til at ændre økonomien radikalt, idet cirkulariteten kan øges fra 4% til hele 7,6%.
Derudover ville materialefodaftrykket kunne nedbringes med 39% ned til 86,8 mio. tons, mens CO2-fodaftrykket ville kunne skæres med 42% ned til 35,7 mio. tons CO2-ækvivalenter (CO2e). Det ville svare til et materialefodaftryk på 15 tons pr. person (fra 24,5 tons) – hvilket er betydeligt nærmere det globale gennemsnit, og dermed et synligt skridt hen mod det estimerede bæredygtige niveau på 8 tons pr. person samt et CO2-fodaftryk på 6,2 tons pr. person.
Rapporten anviser en praktisk bane for, hvordan Danmark kan blive dobbelt så cirkulær, mindske materialeforbruget til det halve og sænke CO2-udledningen markant. Og jeg glæder mig til, at vi på Teknologisk Institut kan være med til at løfte Danmark fra 4% til 8%.- Juan Farré, Adm. direktør, Teknologisk Institut
Den danske Circularity Gap Report er udarbejdet af Circle Economy på vegne af Teknologisk Institut, Industriens Fond, IDA, Dansk Industri, DTU Sustain, Dansk Design Center og Lifestyle & Design Cluster.