Den frivillige bæredygtighedsklasse - sådan lever du op til kravene

Rune Østergaard Haven

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 48.

Den frivillige bæredygtighedsklasse - sådan lever du op til kravene

Med lanceringen af Den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK) i maj 2020 har bygge- og anlægsbranchen fået en forsmag på de krav, som branchen forventeligt skal leve op til i 2023, hvor Regeringen forventer at implementere de frivillige krav som obligatoriske krav i Bygningsreglementet.

På Teknologisk Institut har vi arbejdet med bæredygtigt byggeri i mange år og vi kan derfor hjælpe dig og din virksomhed med at leve op til flere af kravene i FBK. 

Vi kan fx hjælpe med de nødvendige beregninger, målinger og dokumentation i hele processen fra planlægning til opførelse, så byggeriet lever op til kravene i FBK.

Kontakt os for en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med at bygge bæredygtigt og samtidigt dokumentere at kravene i FBK er opfyldt.

Sådan hjælper vi dig med at opfylde de 9 krav i Den frivillige bæredygtighedsklasse ud fra de enkelte krav:

1: Livscyklusvurdering
På Teknologisk Institut har vi stor indsigt i LCA-modellering af disse komplekse systemer, og vi kan hjælpe dig med at udarbejde LCA’er, både i den indledende og den endelige LCA.

Kontakt Rune Østergaard Haven og hør mere: RUH@teknologisk.dk, 7220 2548



2: Ressourceanvendelse på byggepladsen
Ressourceanvendelsen på byggepladsen skal måles, registreres og dokumenteres. Det gælder både for transport, energi- og vandforbrug på byggepladsen samt mængden af byggeaffald samt spild af byggevarer.

Kontakt Katrine Hauge Smith og hør mere: khs@teknologisk.dk, 7220 1404.



3: Totaløkonomisk analyse - omkostninger til opførelse, drift og vedligehold
Ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge beregninger af totaløkonomi (LCC) for mindst tre væsentlige valg, hvor to eller flere alternativer sammenlignes for hvert af de tre valg. Væsentlige valg foretages i projekterings- eller udførelsesfasen og har betydning for totaløkonomien og kan fx være valg af bærende konstruktion eller valg af bygningsdele.

Kontakt Rune Østergaard Haven og hør mere: RUH@teknologisk.dk, 7220 2548 .



4: Driftsstrategi for opretholdelse indeklimaet
Inden en bygning tages i brug, skal der foreligge en drifts- og vedligeholdelsesplan for indeklimaet. En drifts- og vedligeholdelsesplan omfatter fx beskrivelse af opvarmning af rummene om vinteren, ventilation og udluftning om vinteren, brug af solafskærmning på alle årstider mv. Kravet indføres for at sikre, at det planlagte indeklima fastholdes i hele bygningens levetid. Dette bør over tid give et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

Kontakt Vagn Holk Lauridsen og hør mere: VHL@teknologisk.dk, 7220 2533 .

.

5: Dokumentation af problematiske stoffer
Med dette krav sikres et bedre vidensgrundlag, når bygningsdele udskiftes, eller bygningen nedrives ved endt levetid. Det gør det muligt at frasortere byggematerialer, som indeholder problematiske stoffer og vurdere muligheden for genbrug eller genanvendelse af materialerne. På sigt kan det derfor bidrage til øget cirkulær økonomi i byggeriet.

Ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge en komplet digital samling sikkerhedsdatablade for alle de materialer, hvor der er krav om sikkerhedsdatablad i kemikalie- og arbejdsmiljølovgivningen med flere samt med entydig reference til, hvor i bygningen materialerne er anvendt.

Kontakt Katrine Hauge Smith og hør mere: khs@teknologisk.dk, 7220 1404 .

.

6: Afgasning til indelimaet
Kravet er indført for at dokumentere bygningens luftkvalitet i indeklimaet og for at sikre, at bygningen ved indflytning har en god luftkvalitet til gavn for et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

Inden ibrugtagning af en bygning må formaldehydindholdet i indeluften højst være 100 μg/m3, og TVOC i indeluften må højst være 1.500 μg/m3. Kravet skal dokumenteres ved måling.

Kontakt Thomas Witterseh og hør mere: twi@teknologisk.dk, 7220 2311 .



7: Detaljeret eftervisning af dagslysniveauet
Kravet er indført for at sikre gode dagslysforhold og et bedre beslutningsgrundlag for indretning og vinduesvalg. Gode dagslysforhold vil understøtte et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

Kontakt Thomas Witterseh og hør mere: twi@teknologisk.dk, 7220 2311



8: Støj fra ventilationssystemer i boliger
I boligers opholdsrum må støjniveauet LAeq fra ventilationssystemer højst være 25 dB. Overholdelse af kravet dokumenteres enten via beregninger eller via en teknisk rapport på baggrund af lydmålinger i de relevante beboelsesrum og foretages i overensstemmelse med SBi-anvisning 217 ”Udførelse af bygningsakustiske målinger”, afsnit 6. Korrektion for baggrundsstøj foretages efter retningslinjerne i DS/EN ISO 16032.

Kontakt Vagn Holk Lauridsen og hør mere: VHL@teknologisk.dk, 7220 2533 .



9: Rumakustik i boliger
For boliger må efterklangstiden T i opholdsrum med gulvareal på mindst 20 m2 højst være 0,6 s. Kravet gælder for møblerede opholdsrum og i frekvensområdet 250-4000 Hz. Overholdelse af kravet dokumenteres enten via beregninger ifølge DS/EN 12354-6 eller via en teknisk rapport på baggrund af lydmålinger i de relevante opholdsrum.

Kontakt Thomas Witterseh og hør mere: twi@teknologisk.dk, 7220 2311 .



 

Cirkulær økonomiEmne: Cirkulær økonomi
Produkt:
 Bygningspas
Udfordring: Manglende dokumentation

Den cirkulære omstilling i byggebranchen kræver bedre styr på informationer og dokumentation, når vi bygger nyt, river ned og renoverer. Teknologisk Institut slår nu et slag for et såkaldt bygningspas, som kan være løsningen på at skabe det overblik, som branchen mangler i dag.Læs mere om projektet

Med et bygningspas i hånden, vil bygherre og nedriver have alle oplysninger om et byggeri samlet et sted.

- Rikke Juel Lyng, Teknologisk Institut

 

Mangel på råstoffer

Projekt: Fremtidens byggematerialer - har vi mangel på råstoffer?

Produkt: Publikation

Udfordring: Vi mangler råstofdata og jomfruelige ressourcer

Hvor meget sand, grus og ler har vi brug for, når vi bygger vores bygninger? Og hvor skal vi få det fra?

Læs mere om udfordringen

Der er mangel på valide data, der kan give et præcist indblik i, hvordan råstof- og affaldsstrømme skal styres i fremtiden.

- Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut

Det bæredygtige byggeri

Bæredygtighed opfattes ofte som en løs og uforpligtende betegnelse. Faktum er dog at det bæredygtige byggeri er velbeskrevet i både internationale og europæiske standarder. Konceptet er meget ambitiøst og baseres på en helhedsbetragtning over hele byggeriets livscyklus, fra råvareindvinding over brugsfasen, til nedrivning, bortskaffelse og recirkulering.

På bygningsniveau baseres vurderingen af bæredygtighed på 3 aspekter:

Bæredygtige aspekter

Få hjælp til det bæredygtige byggeri

Hvordan vælger du en bæredygtig byggevare og hvordan kan du sikre, at en genanvendt bygningsdel lever op til nutidige krav og er sikker at bruge igen? At bygge og renovere bæredygtigt kræver både dokumentation, data og gennemsigtighed – men der er hjælp at hente.

Selvom bæredygtigt bygger er komplekst, er vores budskab, at man ikke skal give op, og også, at bæredygtighed og mere genanvendelse er vejen frem. Heldigvis er der, udover arbejdet med Den frivillige bæredygtighedsklasse, udgivet mange gode publikationer, som hjælper bygherre med at træffe de rigtige valg i forhold til at bygge mere bæredygtigt.

Publikationer og links