
Forstå det 4. rensetrin på 2 minutter
EU's reviderede byspildevandsdirektiv blev vedtaget i november 2024 og skal implementeres i dansk lovgivning i 2027. Det ændrer spillereglerne for dansk spildevandsrensning frem mod 2045 – og får stor betydning for forsyninger, industrivirksomheder og myndigheder. Her får du det vigtigste overblik.
Hvad er det 4. rensetrin?
Danske renseanlæg har traditionelt tre rensetrin: primær (mekanisk), sekundær (biologisk) og tertiær rensning, der fjerner næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Med det nye direktiv kommer et fjerde trin, der skal fjerne et bredt spektrum af miljøfarlige forurenende stoffer, som de tre første trin ikke fanger.
I praksis handler det især om lægemiddelrester som smertestillende medicin, antidepressive og hjertemedicin, der i dag passerer mere eller mindre urørt gennem renseanlæggene og ender i vandmiljøet.
Anlæggene skal kunne fjerne mindst 80 procent af en række udvalgte indikatorstoffer. Det sker typisk med teknologier som ozonering, aktivt kul, membranfiltrering eller UV – ofte i kombination.
Det skal du især vide:
- Et nyt 4. rensetrin bliver obligatorisk. Kravet gælder først de store anlæg (over 150.000 PE) og udvides gradvist til anlæg ned til 10.000 PE i følsomme områder.
- Forureneren betaler. Producenter af lægemidler og kosmetik skal være med til at dække omkostningerne via et udvidet producentansvar (EPR). Det skal sikre, at regningen ikke alene lander hos forsyningerne og forbrugerne.
- Skærpet overvågning – også af PFAS. Fra 2027 skal alle renseanlæg over 10.000 PE måle indholdet af miljøfarlige forurendende stoffer – inklusive PFAS – i både ind- og udløb. Alle tilslutnings- og udledningstilladelser skal desuden revurderes hvert 6.-10. år.
- Skærpede krav til industrispildevand. En revideret dansk tilslutningsvejledning fra Miljøstyrelsen skærper grænseværdierne for en række stoffer og indfører nye grænseværdier – blandt andet for PFAS. Det betyder, at flere industrivirksomheder fremover skal forbehandle deres spildevand, før det ledes til renseanlæg.
- Energineutralitet i 2045. Spildevandssektoren skal være energineutral senest i 2045. Det skaber et dilemma, fordi de nye rensetrin samtidig er energikrævende – og det stiller krav til, at fremtidens teknologier bliver mere energieffektive.
Tidslinjen, du skal kende
| År | Hvad skal være på plads? |
| 2027 | National lovgivning implementeret. Overvågning af miljøfarlige forurendende stoffer i ind- og udløb begynder for anlæg over 10.000 PE. |
| 2030 | Første energisyn for de største renseanlæg (>100.000 PE). |
| 2033 | Integrerede forvaltningsplaner for byområder over 100.000 PE. 20 % af de store anlæg (>150.000 PE) skal have 4. rensetrin. |
| 2035 | Sekundær rensning for byområder ned til 1.000 PE. |
| 2039 | Tertiær rensning (kvælstof og fosfor) for anlæg over 150.000 PE. 60 % af de store anlæg skal have 4. rensetrin. |
| 2045 | Alle anlæg over 150.000 PE – og anlæg ned til 10.000 PE i følsomme områder – skal have 4. rensetrin. Spildevandssektoren skal være energineutral. |
PE = personækvivalenter, et mål for spildevandsbelastning.
Hvad betyder det for dig?
Er du forsyning? Du står over for store investeringsbeslutninger de kommende år. Det handler ikke kun om at vælge teknologi, men også om timing, dimensionering og at fremtidssikre løsningen mod skærpede krav. Et nyt teknologikatalog fra MUDP – udarbejdet af Teknologisk Institut – giver overblik over teknologier, rensegrader og omkostninger.
Er du industrivirksomhed? Skærpede tilslutningstilladelser og nye grænseværdier – blandt andet for PFAS – betyder, at flere virksomheder fremover skal rense deres spildevand, før det ledes til kloak. Jo tidligere du kortlægger dine egne udledninger, jo bedre står du, når tilladelsen skal fornyes.
Er du myndighed? Direktivet stiller nye krav til overvågning, tilsyn og revurdering af tilladelser. Klare og ensartede rammer bliver afgørende for, at både forsyninger og virksomheder kan handle.
Få gavn af internationale erfaringer
Danske forsyningsselskaber står over for milliardinvesteringer i det 4. rensetrin. For at sikre, at vi træffer de rigtige teknologivalg herhjemme, har Teknologisk Institut og Envidan – i samarbejde med seks danske forsyninger, DANVA, STF og Clean – kortlagt de vigtigste internationale erfaringer med implementeringen af det 4. rensetrin i udlandet.
Sådan kan Teknologisk Institut hjælpe
På Teknologisk Institut arbejder vi som uvildig videnpartner med at afdække, teste og dokumentere teknologier til rensning af miljøfarlige forurendende stoffer. Vi hjælper forsyninger, industri og myndigheder med:
Kortlægning af miljøfarlige forurendende stoffer i vandstrømme
Test og pilotforsøg af renseteknologier
Rådgivning om valg af teknologi før større investeringer
Læs mere om vores arbejde med miljøfarlige forurendende stoffer