FIGO – Forbrugerdreven innovation til den grønne omstilling - Case: Forbrugerdreven Innovation

Line Ahm Mielby

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 64.

Case studie forbrugerdreven innovation

FIGO – Forbrugerdreven innovation til den grønne omstilling - Case: Forbrugerdreven Innovation

Hvorfor er det essentielt at arbejde metodisk med målgruppe og situation — samt at kende forskel på B2C og B2B?

Succes i fødevarebranchen handler ikke kun om at udvikle gode produkter, men om at ramme de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Kunden er dog ikke altid den samme: Nogle gange er det slutbrugeren – for eksempel en børnefamilie i supermarkedet (B2C). Andre gange er det kantinelederen eller indkøberen i en virksomhed (B2B).
 

Disse grupper har vidt forskellige behov, beslutningsprocesser og succeskriterier. Overser du forskellen, risikerer du at spilde ressourcer på at udvikle og teste løsninger, der ikke giver værdi. Derfor må både hvad du tester, og hvordan du tester, tage udgangspunkt i præcis hvem du ønsker at nå.

Sådan identificerer og inddrager du målgruppen

Forbrugerdreven innovation lykkes bedst, når du både ved, hvem du udvikler for, og hvordan du bedst får deres ærlige input. 'Sæt brugeren i spil' er et metodekatalog udviklet på baggrund af erfaringer fra FIGO-projektet (“Forbrugerdreven Innovation til den Grønne Omstilling”). Kataloget samler en bred vifte af praktiske metoder til hurtigt og effektivt at indhente målgruppeindsigter og brugerfeedback - både i B2C og B2B-sammenhæng.

For B2C giver metoder som SoMe-lytning, online surveys, butiksobservation, smagstests og hjemmetest adgang til forbrugernes spontane reaktioner, vaner og præferencer. Beslutningen er ofte hurtig og præget af følelser.

For B2B er det helt andre mekanismer og behov, man møder. Her kan telefoninterviews med indkøbere, netværksmøder, prøvesmagningsevents og køkkenobservationer benyttes. Fokus er på drift, økonomi og proces – og beslutningsvejen er længere, fordi mange aktører er involveret.

Ofte er det værdifuldt at kombinere metoder fra begge verdener – især hvis dit produkt potentielt skal sælges både til slutbrugere og virksomhedskunder, som fx rugbrød til både supermarked og storkøkken.

Praktisk brug af katalogets metoder

Tænkt eksempel:
Da en virksomhed ønskede at udvikle et sundt snackprodukt, brugte de online surveys og SoMe-polls for at forstå forbrugernes præferencer (B2C). Samtidig talte de med kantinechefer og indkøbere for at forstå, hvordan produktet skulle tilpasses for at passe ind i professionelle køkkener (B2B). Kombinationen af metoder gav både bredde og dybde - og banede vej for et produkt, der ramte plet i begge kanaler.

Valg af testscene:
Testes der i butik eller på festival, rammes B2C-brugeren direkte. Testes der til netværksmøder eller i storkøkkenet, får man den professionelle vinkel fra B2B-segmentet. Ofte opnås det bedste resultat ved at lade test og dialog gå på tværs, så du får alle relevante perspektiver med. Metodekataloget "Sæt brugeren i spil" er skabt som en genvej til praksisnære, anvendelige metoder – og bygger direkte på virkelige erfaringer fra FIGO-projektet.

Vi håber du kan bruge det.