Forstå det 4. rensetrin på 2 minutter

EU's reviderede byspildevandsdirektiv blev vedtaget i november 2024 og skal implementeres i dansk lovgivning inden 2027. Det ændrer spillereglerne for dansk spildevandsrensning frem mod 2045 – og får stor betydning for forsyninger, industrivirksomheder og myndigheder. Her får du det vigtigste overblik. 

Hvad er det 4. rensetrin? 

Danske renseanlæg har traditionelt tre rensetrin: mekanisk, biologisk og kemisk rensning. Med det nye direktiv kommer et fjerde trin – også kaldet kvaternær rensning – der skal fjerne et bredt spektrum af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS), som de tre første trin ikke fanger. 

I praksis handler det især om lægemiddelrester som smertestillende medicin, antidepressive og hjertemedicin, der i dag passerer mere eller mindre urørt gennem renseanlæggene og ender i vandmiljøet. 

Anlæggene skal kunne fjerne mindst 80 procent af en række udvalgte indikatorstoffer. Det sker typisk med teknologier som ozonering, aktivt kul, membranfiltrering eller UV – ofte i kombination. 

Det skal du især vide:

• Et nyt 4. rensetrin bliver obligatorisk. Kravet gælder først de store anlæg (over 150.000 PE) og udvides gradvist til anlæg ned til 10.000 PE i følsomme områder. 
• Forureneren betaler. Producenter af lægemidler og kosmetik skal være med til at dække omkostningerne via et udvidet producentansvar (EPR). Det skal sikre, at regningen ikke alene lander hos forsyningerne og forbrugerne. 
• Skærpet overvågning – også af PFAS. Fra 2027 skal alle renseanlæg over 10.000 PE måle indholdet af miljøfarlige stoffer – inklusive PFAS – i både ind- og udløb. Alle tilslutnings- og udledningstilladelser skal desuden revurderes hvert 6.-10. år. 
• Skærpede krav til industrispildevand. En revideret dansk tilslutningsvejledning fra Miljøstyrelsen skærper grænseværdierne for en række stoffer og indfører nye grænseværdier – blandt andet for PFAS. Det betyder, at flere industrivirksomheder fremover skal forbehandle deres spildevand, før det ledes til renseanlæg. (link til vejledningen)  
• Energineutralitet i 2045. Spildevandssektoren skal være energineutral senest i 2045. Det skaber et dilemma, fordi de nye rensetrin samtidig er energikrævende – og det stiller krav til, at fremtidens teknologier bliver mere energieffektive. 

Tidslinjen, du skal kende 

PE = personækvivalenter, et mål for spildevandsbelastning. 

Hvad betyder det for dig? 

Er du forsyning? Du står over for store investeringsbeslutninger de kommende år. Det handler ikke kun om at vælge teknologi, men også om timing, dimensionering og at fremtidssikre løsningen mod skærpede krav. Et nyt teknologikatalog fra MUDP – udarbejdet af Teknologisk Institut – giver overblik over teknologier, rensegrader og omkostninger. 

Er du industrivirksomhed? Skærpede tilslutningstilladelser og nye grænseværdier – blandt andet for PFAS – betyder, at flere virksomheder fremover skal rense deres spildevand, før det ledes til kloak. Jo tidligere du kortlægger dine egne udledninger, jo bedre står du, når tilladelsen skal fornyes. 

Er du myndighed? Direktivet stiller nye krav til overvågning, tilsyn og revurdering af tilladelser. Klare og ensartede rammer bliver afgørende for, at både forsyninger og virksomheder kan handle. 

Sådan kan Teknologisk Institut hjælpe 

På Teknologisk Institut arbejder vi som uvildig videnpartner med at afdække, teste og dokumentere teknologier til rensning af miljøfarlige stoffer. Vi hjælper forsyninger, industri og myndigheder med: 

• Kortlægning af miljøfarlige stoffer i vandstrømme 

• Test og pilotforsøg af renseteknologier 

• Rådgivning om valg af teknologi før større investeringer 

• Kildesporing og forbehandling af industrispildevand 

Læs mere om vores arbejde med miljøfarlige stoffer

Download teknologikataloget