I det aktuelle trusselslandskab er Informationssikkerhed en forudsætning for at drive virksomhed, da kunder, leverandører og myndigheder i stigende omfang forventer, at virksomheden kan dokumentere, at der er styr på informationssikkerheden. Virksomheden har derfor behov for en systematisk tilgang til opfølgning og revision af, at informationssikkerheden er egnet og effektiv.
Kurset giver dig den viden og de principper, færdigheder og metoder, der skal til for at revidere og føre tilsyn med et ISO/IEC 27001-baseret ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS) – uanset om du er intern eller ekstern.
På kurset vil du lære at planlægge og udføre interne og eksterne audits i overensstemmelse med ISO 19011 og ISO/IEC 17021-1 certificeringsprocessen. Baseret på praktiske øvelser vil du få erfaring med audit-teknikker og blive klædt på til at styre et auditprogram, auditteam, kommunikation med kunder og konfliktløsning.
Det er muligt at tage eksamen på sidste dag eller online efterfølgende. Hvis du består denne, kan du ansøge om at blive certificeret "PECB Certified ISO/IEC 27001 Lead Auditor", som dokumenterer, at du har evnerne og kompetencerne til at revidere organisationer baseret på best practice.
Kurset er for dig, der skal udføre – og med tiden lede – interne eller eksterne audits baseret på ISO/IEC 27001. Kurset er også relevant, hvis du er involveret i implementering af ISO/IEC 27001:2022, herunder særligt ledelse og overvågning, måling, analyse og evaluering af informationssikkerheden.
Målgruppen omfatter blandt andet:
Der er ingen formelle forudsætninger for at deltage i kurset, men det er en fordel at have erfaring med informationssikkerhed og/eller have taget et grundkursus i informationssikkerhed baseret på ISO/IEC 27001.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.
Certificeret underviser
Certificering / eksamen
Materiale på engelsk
Undervisning på dansk
Undervisningen foregår på dansk, men alt kursusmateriale er engelsk. Kurset er baseret på en blanding af undervisning og øvelser. Du skal derfor være indstillet på at indgå i gruppearbejde og diskussioner, da kurset omfatter en gennemgående case og en del øvelser. Undervejs vil der endvidere være nogle multiple-choice quizzer, der svarer dem, der indgår i certificeringseksamen.
"PECB Certified ISO/IEC 27001 Lead Auditor" eksamen opfylder kravene i Professional Evaluation and Certification Board - PECB’s Examination and Certification Program (ECP). Det omfatter følgende kompetencedomæner:
Eksamen foregår på engelsk, med hjælpemidler og varer 3 timer (+30 minutter, hvis dit modersmål ikke er engelsk). Eksamen er scenariebaseret og indeholder 80 multiple choice spørgsmål. For at bestå eksamen skal minimum 70%, dvs. 56 spørgsmål, besvares korrekt.
Du har mulighed for at tage eksamen på papir på kursets femte og sidste dag i vores lokaler, men du kan også vælge at få en voucher og tage eksamen online hjemmefra, når det passer dig. Hvis du vælger online-voucheren, skal du ikke komme på 5. dagen.
Du skal beslutte, hvilken eksamensform du ønsker senest på kursets første dag. Vær opmærksom på, at du skal opfylde disse tekniske krav, hvis du vælger at tage eksamen online.
For yderligere information om eksamen se Examination Rules and Policies.
Efter at have bestået eksamen, kan du ansøge om "PECB Certified ISO/IEC 27001 Lead Auditor” certificering alt afhængigt af erfaringsniveau:
Yderligere information om eksamen og certificering kan findes her:
PECB ISO/IEC 27001 Lead Auditor Candidate handbook
Kursusgebyret inkluderer to eksamensforsøg (inden for 12 måneder), ansøgning om certificering og det første års vedligeholdelsesgebyr (Annual Maintenance Fee – AMF).
Ved nogle kurser er det muligt at søge tilskud gennem en kompetencefond. Læs mere om dine muligheder:
Thomas har mere end 20 års erfaring som underviser og har løst konsulentopgaver for både offentlige og private kunder i alle størrelser. Han har de sidste mange år fokuseret på informations- og cybersikkerhed og arbejder dagligt med at skabe sammenhæng mellem organisationers strategiske og operationelle sikkerhedsbehov ved at identificere de tiltag, der skal til for at skabe den fornødne sikkerhed. Thomas er Senior Lead implementer og Lead Auditor på ISO/IEC 27001 og PECB Certified Trainer.
Taastrup 3. - 7. november 2025 Garantifor afholdelse | |
Taastrup 27. april til 1. maj 2026 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk
Læs om persondatabeskyttelse og IT-sikkerhed, så din virksomhed står stærkt overfor mulige sikkerhedsmæssige trusler.
IT-Sikkerhed er et relativt nyt fænomen, som trods stor mediedækkelse stadig er underprioriteret i mange danske virksomheder. Men trusler mod IT-systemer bliver kun ...
Læs med her og bliv klogere på, hvorfor fokus på cybersecurity er vigtigt for dig og din virksomhed. Få desuden gode råd til, hvordan din virksomhed kommer godt i ga...
Hack din egen virksomhed, før andre gør det. Med et kursus i etisk hacking fra EC-Council kan du beskytte din virksomhed mod cyberkriminalitet og angreb.
Har I styr på jeres informationssikkerhed i din virksomhed? Informationssikkerhed dækker over jeres fysiske og digitale processer samt medarbejdernes adfærd. Hør mer...