Dette kursus giver dig fuldt kendskab til PRINCE2®-metoden. Kurset forbereder dig til at tage både Foundation- og Practitioner-eksamen 6th edition og er således en intensiv udgave af de to PRINCE2®- kurser og gennemgår samme pensum. Du sparer 16% på de to kurser, når du tager dette intensive kursus.
Du får en bred og dyb viden om PRINCE2 projektstyringsmetoden, således at du bliver i stand til at varetage rollen som projektleder for komplekse projekter ved forudseende og systematisk at kunne planlægge, organisere og styre projekter målrettet og effektivt. På kurset er der fokus på dels den teoretiske gennemgang, dels erfaringer vedrørende Best Practise for den praktiske anvendelse af PRINCE2 samt praktisk casearbejde på kursisternes egne projekter.
Du tilmelder dig Kick-off dag samt Foundation via datoerne på denne side. Herefter får du information om, hvordan du tilmelder dig PRINCE2 Practitioner kurset, men du kan allerede nu se datoerne via linket: PRINCE2 Practitioner.
Kurset henvender sig til projektledere, projektdeltagere, projektadministratorer, projektchefer og styregruppedeltagere, der har nogen erfaring med projektarbejde.
Vi sørger for at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære
Erfaren underviser
Certificeret underviser
Maks. 10 deltagere
Fuld forplejning
Certificering / eksamen
Øvelser og inddragelse
Casearbejde
Materiale på dansk
Undervisning på dansk
Certificeret træningsorganisation
Rigtigt godt kursus som gav en fornuftig fortåelse for PRINCE2 modellen.- Nicki Holmgaard Ørsted A/S
På dette kursus får du en helt unik mulighed for at arbejde med et projekt i tæt sparring med underviseren. Dermed er du sikret at du bringes væsentligt videre i forhold til at kunne anvende PRINCE2 i praksis samtidig med at du bliver klar til eksamen og certificering.
Kurset er bygget op af en forberedelsesdagen, en selvstudieperiode og 3 sammenhængende PRINCE2 Foundation kursusdage, online Foundation eksamen samt 2 dages Practitioner kursus og online Practitioner eksamen.
På kurset er der fokus på dels den teoretiske gennemgang, dels erfaringer vedrørende best practise for den praktiske anvendelse af PRINCE2.
Du skal forvente at bruge 25-30 timer på egen forberedelse til Foundation og 10-15 timer til Practitioner i selvstudieperioden. I denne periode træner du praktisk i brugen af metoden ved at arbejde med en praktisk case og du har du mulighed for at sparre med underviseren og de øvrige deltagere. Forberedelsesmaterialet udleveres på Kick-off dagen. Det er vigtigt, at du forbereder dig inden kursusdagene for at få det optimale udbytte af kurset samt at være bedst muligt forberedt til eksamen.
Uddannelsen inkluderer de internationale akkrediterede PRINCE2 Foundation og PRINCE2 Practitioner eksamener.
Du vil modtage to eksamensvouchers til hhv. Foundation og Practitioner, som du kan benytte til at bestille dine online eksamener med overvågning efter hvert kursus, når det passer dig via din egen pc. Fra 1. februar 2022 er dette den eneste eksamensform, som eksamensinstituttet PeopleCert udbyder.
PeopleCert står for alt vedrørende din eksamen. Disse 2 vejledninger (til hhv. Windows og MacOs) guider dig igennem processen for at booke din eksamen og beskriver processen for at tage en Online Proctored eksamen (OLP).
Teknologisk Institut tilbyder disse certificeringer som akkrediteret træningsorganisation (ATO) under eksamensinstituttet PeopleCert, som på vegne af AXELOS er ansvarlige for godkendelse af undervisere, auditering af administrative processer samt levering af akkrediteret materiale og eksamener.
PRINCE2® is a registered trade mark of AXELOS Limited, used under permission of AXELOS Limited. The Swirl logo™ is a trade mark of AXELOS Limited, used under permission of AXELOS Limited. All rights reserved.
Er du i tvivl om, hvilket PRINCE2® kursus, du skal deltage på? Her giver vi dig et overblik over de mange kursus- og certificeringsmuligheder, der findes.
Anders er civilingeniør og arbejder til dagligt som Senior IT-projektleder og programleder indenfor kollektiv transport, hvor han blandt andet har været med til at implementere Rejsekort-systemet. Han har mere end 15 års erfaring med metodeorienteret projekt- og porteføljeledelse, har indført projektmetoder i virksomheder og arbejdet med tilpasning af projektmetoder. Anders har særligt fokus på kursisternes individuelle udbytte af undervisningen.
Anne er uddannet Cand.scient./Ph.D og har i 15 år arbejdet med projekter og ledelse indenfor grundforskningen og Biotek/Medico. De sidste 10 år har hun arbejdet som konsulent og underviser og har bl.a. uddannet mere end 3000 projektledere i projektstyring og PRINCE2®. Udover undervisning i PRINCE2®, underviser Anne også i PRINCE2 Agile® Practitioner. For Anne er det vigtigt at inddrage praksisnære eksempler og kursisternes medbragte viden i undervisningen.
Charlotte har 15 års erfaring med projektledelse af udviklings-, implementerings- og forandringsprojekter. Hun har været teamleder og har erfaring med udvikling og ledelse af medarbejdere. Charlotte underviser i projektledelse med fokus på de styringsmæssige og ledelsesmæssige elementer, herunder PRINCE2®. I Charlottes undervisning er læring, praksis og pragmatisme i fokus, så deltagernes virkelighed bliver inddraget og lægger vægt på forståelse for og kritisk stillingtagen til teori og metode.
Flemming har i mere end 20 år været ansvarlig for en lang række projekter på såvel projektledelses- som ledelsesniveau. Han afholder projektledelseskurser i både traditionel projektledelse og agile metoder og teknikker. Udover PRINCE2® er Flemming certificeret i PRINCE2 Agile®, MSP®, AgilePM® og ITIL®. Som erfaren underviser er Flemmings varemærke aktiv inddragelse af kursisterne i undervisningen med fokus på kursisternes praktiske erfaring samt Flemmings egen erfaring.
Michael har en Master i projektledelse, er certificeret i PRINCE2® og PRINCE2 Agile® og har arbejdet med projekter de sidste 20 år primært med organisationsudvikling og forandringsprojekter. Udover PRINCE2® har Michael trænet og undervist indenfor Projektstyring – teknikker og værktøjer. I undervisningen ligger Michael stor vægt på inddragelse af kursisternes erfaring og egen praksis i projekterne.
Rune er seniorkonsulent med mere end 25 års erfaring med projektledelse i virksomheder i Danmark og udlandet. Han har erfaring fra projekter indenfor både den private- og den offentlige sektor. Med 25 års undervisningserfaring og mere end 1000 kursister uddannet, lægger Rune vægt på konstant at relatere teorier til praktiske eksempler fra sin egen erfaring, så stoffet bliver levende og tilgængeligt. Rune er uddannet Cand. Scient. Soc, er akkrediteret trainer i PRINCE2® og Six Sigma Black Belt.
Taastrup 11. april til 12. maj 2023 Garantifor afholdelse | |
Taastrup 1. maj til 9. juni 2023 | |
Aarhus 12. maj til 16. juni 2023 | |
Taastrup 2. juni til 5. juli 2023 | |
Taastrup 26. juni til 18. august 2023 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk
Lær mere om PRINCE2® og hvilket kursus og certificering, der passer bedst til dit behov. Der findes to niveauer, PRINCE2 Foundation og Practitioner.
Læs mereFå gode råd til hvordan PRINCE2®-metoden kan hjælpe dig! Bliv certificeret inden for PRINCE2®. Du får her 7 tips til brug af PRINCE2®-metoden.
I podcastepisode 18 bliver du introduceret til PRINCE2-metoden, og du hører mere om, hvorfor det er Danmarks mest benyttede projektledelsesmetode.
Lyt med i podcastepisode 49, hvor du får viden om PRINCE2 som projektledelsesmetode og alle fordelene, der hører med, når du bruger metoden.
Lyt med i episode 51, hvor Flemming Wegeberg, der har arbejdet med PRINCE2 i mere end 10 år, gør dig klogere på projektledelsestilgangen, Prince2.