Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Top 5 tendenser inden for fremtidens projektledelse

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Top 5 tendenser inden for projektledelse

Top 5 tendenser inden for fremtidens projektledelse

6 min.

Projektledelse er i stigende grad en disciplin der bruges af personer på tværs af hele organisationen. I takt med udbredelsen af projektledelse, er værdien af dygtige projektledere også øget, da projektledelse i dag anses som en professionel disciplin, der er blevet mere strategisk end før. For at kunne fortsætte med at tilføje værdi til virksomheden, samt at kunne opfylde de nuværende organisatoriske behov samt fremtidige krav, er projektledere i dag nødt til at udvide deres vifte af kompetencer til at omfatte en række nye kompetencer.

Vi har herunder samlet en række tendenser inden for projektledelse, der kræves for en succesfuld fremtid som projektleder:
 

1) Den strategiske projektleder

I fremtiden vil projektledere blive mere involveret i virksomheden på et strategisk niveau. De vil være ansvarlige for at identificere hvilke projekter der skal prioriteres og at projekterne opfylder virksomhedens forretningsmål.

I forlængelse heraf, vil det være påkrævet at projektledere tager en mere holistisk tilgang til projektledelse. Det betyder at projektlederen lægger vægt på at betragte projektet som en helhed, i stedet for at se det som sammen-satte enkeltdele. Holisme siger bl.a., at helheden er mere end summen af delene, og især dette ændrer ved idéen om, at et projekt slutter når der er leveret et resultat. I stedet er der skabet en idé om, at projektet først afsluttes når de forretningsmæssige fordele ved projektet er blevet realiseret. Det betyder, at nogle projektledere også bliver ansvarlige for outcomes, som det normalt fx er ledelsen der tager ansvar for. Derfor er det vigtigt at projektledere opnår mere forretnings- og strategiske kompetencer, såsom forretningsanalyse, interessentanalyse, påvirkning og opbygning af relationer mm.

2) Projektledere som forandringsagenter

Ethvert projekt medfører en forandringsproces, der skal styres sikkert og kompetent, hvis målet skal nås. Det er en helt normal reaktion at være skeptisk over for det nye og ukendte. Men har projektlederen viden om, hvordan forandringsprocessen skal ledes, kan målet nås på kortere tid og med langt mindre modstand i virksomheden.

Samtidig ændres tempoet i erhvervslivet – alt går hurtigere og forandringerne på tværs at organisationerne er kontinuerlige. Projektledere skal i dag derfor ikke kun være ansvarlig for forvaltningen af projektet, men også for at styre de interne og eksterne forandringer projektet medfører. I fremtiden vil projektledere i stigende grad derfor skulle evne at styre disse forandringer.


3) Vigtigheden af den "menneskelige faktor"

I fremtiden spår eksperter at automatisering, kunstig intelligens og machine learning vil øge deres dominans på tværs af organisationer, og derfor påvirke alle erhverv. Projektledelse er her ingen undtagelse. Automatiserede processer kan gøre visse opgaver lettere, men det er som projektledere også vigtigt at huske på den ”menneskelige faktor” som følelsesmæssig intelligens og de mere ”bløde” kompetencer som interpersonel kommunikation, diplomati og relationsopbygning, da disse kompetencer vil være afgørende for at projekterne holdes på rette kurs.

Projektarbejde kan nemlig være forbundet med konflikter pga. dets midlertidige konstellation, samt tids- og ressourcepres. Evnen til at arbejde med mennesker er, og bliver, derfor en vigtig del af projektlederens vifte af kompetencer.


4) Agil projektledelse

De sidste par år har vi set en enorm stigning i adoptionen af agile metoder, hvor fokus er på fleksibilitet, løbende test, målretning og prioritering mod det, der giver mest værdi for forretningen eller kunden.

Agile projekter er modsat mere traditionelle ”vandfalds”- eller plandreven projekter, hvor man ønsker at beskrive og planlægge hele projektforløbet i starten af projektet. Problemerne med de mere traditionelle metoder kan være, at man i praksis ikke kan overskue hele projektet fra starten. Man kender ikke alle ønsker og behov, og man tager ikke højde for at omverdenen og vilkår måske ændrer sig undervejs.

I agile projekter har man hele tiden fokus på at målrette og prioritere arbejdet i projektet mod netop det, som giver mest værdi for forretningen eller kunden. I agile projekter foretager man sig derfor noget planlægning i starten af projektet. Herefter går det agile projektteam i gang med at udvikle de vigtigste og højst prioriterede dele af produktet. Efter en udviklingsperiode vurderes, testes og evalueres det udviklede af interessenterne, og det besluttes hvad der nu skal prioriteres udviklingsmæssigt. Derefter foretages der igen planlægning, og det agile projektteam udvikler de prioriterede dele. Sådan fortsætter projektet i et antal ”sprints”, indtil man har et resultat, der kan give de ønskede forretningsmæssige gevinster. Agile projekter består således af et antal sprints, der gentages så længe det giver mening.

Den agile metode tillader at projektledere kan opfylde nye forretningsbehov, og den agile proces giver mulighed for kontinuerlig forbedring af produkter/services.

 
5) Læring og uddannelse

I og med projektledelse er i blevet en disciplin der bruges på tværs af hele organisationen, og værdien af dygtige projektledere dermed er øget, er efterspørgslen efter uddannelse inden for projektledelse steget.

Denne tendens drives netop af den stigende efterspørgsel fra alle sektorer i samfundet (både fra industrien og den offentlige administration), til bedre og mere standardiserede projektledelseskompetencer.

Og med udviklingen inden for lærings- og uddannelsesområdet, har folk i fremtiden andre muligheder og krav til læring end førhen. Online læring, brugen af MOOCs, og gamified læringsplatforme vil stige. Her skal man dog være opmærksom på, at forskelle mellem generationerne vil blive tydeligere og tydeligere. Husk her på tendens #3 omkring de menneskelige faktorer, så ingen medarbejdere bliver tabt i ræset om kompetenceudvikling.

 

Vil du lære mere?

Teknologisk Institut er en af Danmarks største udbydere af kurser for projektledere. Vores kurser dækker både generel projektledelse, IT-projektledelse som f.eks. PRINCE2®, Scrum og andre specialiserede områder som projektledelse inden for byggeriet.

 

 

 

 

 

 

Artiklen er skrevet med inspiration fra rapporten ”The Future Project Management Professional” af AXELOS.