Biomasse fra landbrug og fødevarer - Restprodukter fra fødevareproduktion
Vælg side
En stor del af de organiske spildprodukter fra fødevareindustrien gør allerede gavn som dyrefoder, eller de anvendes til bioenergi. Men der er gode penge at tjene og et stort jobpotentiale i at tage et par skridt opad i værdikæden og bruge nye mikrobiologiske og bioteknologiske processer til at omdanne restprodukter til produkter med højere værdi, fx ved at øge værdien af proteinressourcerne.
Vi arbejder med opgradering og udnyttelse af spild til nye højværdiprodukter som protein. Således arbejdes der pt. med opgradering af spild inden for følgende produkter:
- Restprodukter fra slagterier: Indmad, tarme, knogler, fjer og svinebørster
- Restprodukter fra planteprodukter: Korn og oliefrø
- Restprodukter fra fisk og skaldyr: Fiskeskind, rejeskaller, sildelage
Vi tilbyder følgende teknologier:
- Enzymatisk hydrolyse af restprodukter fra slagterier til bl.a. bioaktive komponenter
- Filtrering- og separationsteknologier i forhold til f.eks. proteiner og sukre fra fiskeproduktion
- Ekstraktion og oprensning af bl.a. farvestoffer fra f.eks. alger, proteiner fra planteprodukter mv., ekstrakter med antioxidativ effekt
- Biokonvertering med insekter
Vi tilbyder følgende ydelser:
- Generel rådgivning om opgradering af biomasser, herunder vurdering af forretningspotentiale
- Karakterisering af biomassens indhold af fedt, fedtsyrer, kulhydrater, proteiner (aminosyrer) mv.
- Screening af biomassers potentiale til højværdiprodukter herunder test af bioaktivitet