Biosolutions Technology Center - Biofermentering

Anders Højmose Thrane

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 96.

 2* 1L fermentorer i lab - Center for Bioressourcer

Biosolutions Technology Center - Biofermentering

Hvad er fermentering?

Biofermentering er en effektiv proces til at omdanne organiske materialer, såsom sukker eller stivelse, til værdifulde produkter ved hjælp af mikrobielle organismer. Dette gør det muligt at udnytte biologiske ressourcer på en bæredygtig måde og reducere afhængigheden af ikke-fornybare ressourcer.

Biofermentering kan anvendes til produktionen af en række biosolutions, b.la. med anvendelse i produktionen af fødevareingredienser, drikkevarer og farmaceutiske produkter. Her spiller biofermentering en central rolle i udviklingen af bæredygtige biobaserede løsninger.

Biofermentering er b.la. kendt for sin rolle i produktionen af plantebaserede fødevarer, hvor den muliggør fremstillingen af forskellige smagsstoffer, proteiner og andre næringsstoffer.  Gennem biofermenteringsprocessen kan mikroorganismer bruges til at omdanne plantebaserede råvarer til fødevareingredienser af højere værdi. Disse kan anvendes til at forbedre smag, tekstur og næringsværdi af plantebaserede produkter.

Dermed er der mulighed for at udvikle innovative og bæredygtige fødevareprodukter, som kan imødekomme efterspørgslen på vegetabilske alternativer til konventionelle fødevarer. Samt tage del i at øge accepten af disse typer produkter på markedet.

Hvad er præcisionsfermentering?

Præcisionsfermentering er en avanceret form for fermentering, bruges til at producere specifikke kemikalier, proteiner eller andre forbindelser i en nøje kontrolleret proces. Processen kan anvendes til at fremstille alternative fødevareingredienser, lægemidler, enzymer og andre produkter. Præcisionsfermentering har derfor en vigtig rolle i udviklingen af nye bæredygtige løsninger inden for fødevareproduktion, medicin og industri.