
Næste generation pakkeri - AP1 Hyperfleksibel pakning af forender, skinker, hoveder og tæer
Vælg side
Projekts formål er:
- At øge værdiskabelsen gennem fjernelse af unødig håndtering og dyre pakkeløsninger
- At skabe mere bæredygtige arbejdspladser gennem fjernelse af tunge løft og EGA
- At skabe en mere bæredygtig produktion gennem bedre udnyttelse af ressourcerne
AP1 Hyperfleksibel pakning af forender, skinker, hoveder og tæer
Formål:
Målet med AP1 er at levere en funktionsmodel af en robotløsning til pakning af forender, skinker, hoveder og tæer.
Projektstatus 1. kvartal 2022
Det vigtigste nye output her i analysefasen er at få et komplet overblik over, hvilke produkter og hvilke pakkefunktioner løsningen skal kunne håndtere. De indledende undersøgelser har afdækket en meget høj kompleksitet, som betyder, at projektet vil være nødt til at indsnævre kravspecifikationen for at komme i mål som planlagt med en funktionsmodel. Der er sideløbende udfærdiget en liste med en række alternative produkter, som kunne inddrages i projektets kravspecifikation og måske hjælpe med at løfte værdiskabelsen på trods af et mere snævert fokus. Disse alternativer inddrages i analysefasen med henblik på at kunne opstille en interessant tilbagebetalingstid med et ændret produktmix |
Den næste store aktivitet i projektet er at gennemføre en række interviews på forskellige danske slagterier samt indsamle viden om de forskellige produkter og varierende produktionsforhold. Analysefasen forventes afsluttet ultimo april 2022, hvorefter det egentlige udviklingsarbejde starter i form af en idéudviklingsfase. |