3D-print får øllet til at flyde

To fætre har forvandlet en vintage benzinstander til et unikt fadølsanlæg – og 3D-print har spillet en afgørende rolle i processen.

Fætrene Mads Gravers Jeppesen og Jakob Jacobsen står bag virksomheden Delta Machina, som har bygget en gammel benzinstander fra 1958 om til et fadølsanlæg. I den forbindelse har de fået hjælp fra Teknologisk Institut til at 3D-printe en vigtig komponent, som skulle være godkendt til fødevarekontakt.

Det nyskabende fadølsanlæg består af selve standeren, og så er fustage og CO₂-flaske placeret i en olietønde ved siden af. Øllet flyder gennem pistolen, og det gamle tælleværk ruller og viser, hvor meget der skænkes.

Krav til specielle dele

Men før fætrene kom så langt, havde de brug for et såkaldt flyderhus. I det ombyggede anlæg er flyderhuset nemlig en lækker måde at præsentere den øl eller cocktail, som serveres.

- Det ser simpelthen fantastisk ud med en farverig drik i flyderhuset med kondens på glasset - man får lyst til at smage, fortæller Mads Gravers Jeppesen, stifter af Delta Machina.

Delta Machina havde fået specialfremstillet et nyt glas til flyderhuset, og nu var næste skridt at få selve huset fremstillet.

- Vi undersøgte forskellige muligheder, blandt andet at få det støbt i aluminium eller stål, men det var relativt dyrt, og der var også udfordringer med hensyn til selve udformningen at huset, siger Mads Gravers Jeppesen.

Efter selv at have investeret i software og en 3D-printer og lavet mange print i PLA-materiale vidste de to fætre, at teknologien virkede efter hensigten. Udfordringen var så at finde frem til nogen, som kunne 3D-printe i et materiale, der var godkendt til fødevarekontakt og med den rigtige geometri og holdbarhed.

Teknologisk Institut løste udfordringen

Efter at have besøgt et par producenter og undersøgt mulighederne online fandt Mads og Jakob frem til, at det nærmest kun kunne lade sig gøre på Teknologisk Institut, og derfor kontaktede de Instituttets 3D-print specialister, som først printede en indledende testkomponent.

- Efter selve printprocessen gav vi flyderhuset en 3S overfladeforsegling for at sikre, at materialet ikke absorberer væske. Det er jo helt centralt, når nu der skal flyde øl igennem, fortæller Christian Lemmermann, teknisk konsulent på Teknologisk Institut, som håndterede opgaven.

Da det var bekræftet, at flyderhuset fungerede efter hensigten, blev der printet yderligere tre styk i hvid PA12 nylon, som – når det printes i Teknologisk Instituts produktion – er godkendt til fødevarekontakt. Netop det lave styktal er også en af grundene til, at 3D-print gav god mening til flyderhuset, da der ikke er de samme startomkostninger som ved sprøjtestøbning – og derfor er teknologien netop velegnet til små serier.

Hvis vi ikke havde kunnet bruge 3D-print, kan jeg ikke forestille mig at dette projekt overhovedet var blevet en realitet. Så selve teknikken har været en fundamental forudsætning for at projektet er blevet til noget. Ud over den synlige del, er mange dele printet på vores egen printer. Dem kan man ikke se, men de har også vigtige funktioner i forhold til at få dette projekt til at lykkedes.

- Mads Gravers Jeppesen, Delta Machina

Delta Machinas anlæg er nu færdigt, og tanken er, at det skal lejes ud til festivaler og andre events, hvor øl eller cocktails er på plakaten.