
Biogas – Rådgivning om teknik, økonomi og drift
Teknologisk Institut har over 30 års erfaring i vurdering af økonomi og teknik i gyllebaserede biogasanlæg. Går du i biogastanker, kan vi derfor hjælpe dig på vej.
Der er fuld gas på udbygningen med biogasanlæg for tiden. Det gælder både store biogasfællesanlæg, hvor mange landmænd leverer gylle og dybstrøelse til et centralt anlæg og gårdbiogasanlæg, hvor det typisk er en eller få landmænd, der går sammen.
Uanset hvilken type der er tale om, melder spørgsmålet sig straks: Er der økonomi i skidtet?
I Teknologisk Institut har vi stor erfaring med at analysere og vurdere økonomien i biogasprojekter. Har du derfor brug for et par uvildige øjne til en kritisk gennemgang af en projektide, et tilbud eller noget andet omkring biogas er vi klar til at hjælpe.
Dine fordele
Hos Teknologisk Institut sælger vi viden på et uvildigt grundlag. Det betyder, at vi ikke har forkærlighed for særlige løsninger eller leverandører, så du kan altid være sikker på, at vi peger på den bedste løsning for dig.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Vi kan kortlægge biomassegrundlaget for biogasproduktion i et område
- Vi kan rådgive om det optimale anlægskoncept med udgangspunkt i dine forudsætninger og behov
- Vi kan foretage en screening af dine muligheder for at etablere et rentabelt biogasanlæg
- Vi kan gennemgå tilbud på biogasanlæg og foretage rentabilitetsberegninger
- Vi kan rådgive om transport- og andre omkostninger
- Vi har den nyeste viden om teknologi til forbehandling, indpumpning, omrøring og drift af biogasanlæg
- Vi kan undersøge mulighederne for at optimere produktion og drift af dit anlæg
- Vi kan analysere gaspotentialet i de forskellige biomasser du ønsker at anvende i dit biogasanlæg
- Vi kan rådgive om næringsstofudnyttelse i afgasset gylle
- Vi kan rådgive om kontrakter vedr. leverancer af gødning og afgrøder til biogasanlæg
- Vi kan rådgive om leverandørkontrakter
- Vi kan hjælpe med udvikling af udstyr til biogasbranchen
- Vi kan hjælpe med ansøgninger og finde de rette udviklings- og erhvervsstøttepuljer
Hvem hjælper vi?
- Landmænd, der går i biogastanker
- Grupper af landmænd, der overvejer et fællesanlæg
- Teknologileverandører
- Biogasgårdanlæg
- Biogasfællesanlæg
- Kommuner
- Statslige styrelser
- NGO`er