Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Byggeriet kan være med til at redde klimaet

Mette  Glavind

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 20.

Borsen - MEG-artikel - udsnit

Byggeriet kan være med til at redde klimaet

Af Mette Glavind, divisionsdirektør, Teknologisk Institut

Med den nye regerings ambitiøse mål på klimaområdet, er det nødvendigt, at alle bidrager. Politikerne har erkendt, at de ikke ved præcist hvordan CO2-udledningen kan reduceres med 70 % frem mod 2030.

Her er et bud, hvad angår byggeriet, der står for hele 40 % af CO2-udledningerne på verdensplan. Den gode nyhed er, at det er muligt at opnå markante reduktioner, hvis der dels er politisk vilje til at stille strammere krav dels er en vilje blandt branchens virksomheder og bygherrerne til at udvikle og bygge mere bæredygtigt.

Med 40 % af samfundets ressourceforbrug, 40 % af energiforbruget og det faktum, at alene produktionen af byggematerialer anslås at stå for mellem 10-15 % af den årlige udledning af drivhusgasser er det klart, at bygge- og anlægsbranchen ikke kan gå fri, når klimamålene skal realiseres. Det seneste årti er der sket store forbedringer i energieffektiviteten i driften af bygninger, og det er blevet tydeligt, at vi nu skal rette blikket mod den energi og dermed den CO2, der er indlejret i de materialer, som vi bygger og renoverer med.

Der er allerede udviklet og dokumenteret nye og traditionelle byggematerialer med et reduceret CO2-aftryk. Eksempelvis er der udviklet en ny type cement med 30 % CO2-besparelse ved at erstatte dele af den energiintensive cementklinker med kalcineret ler, kalksten og gips. Anvendelsen af den nye cement er demonstreret i betoner til broer og bygninger, hvor blandt andet holdbarhed og styrke er dokumenteret. 
Tegl er et andet eksempel på et traditionelt byggemateriale, der kan produceres med op til 60 % mindre CO2-udledning ved hjælp af mikrobølger. Ved at erstatte en del af gasfyringen med mikrobølger kan der spares energi og produktionstid, kvaliteten kan forbedres, og den anvendte energi kan komme fra sol og vind.  

Der er også eksempler på nye byggematerialer med et mindre CO2-aftryk. Det er eksempelvis biobaserede materialer, hvor affaldsbiomasse fra landbrug og skovbrug raffineres og anvendes til produktion af nye materialer. Det kan være biomasse fra tomatstængler, hamp, halm og alger, hvor fibrene kan anvendes til produktion af isolerings- og bygningsplader, og hvor proteinerne og olien kan anvendes til produktion af maling og lime. Det er også spændende at se, hvad de aktuelle aktiviteter indenfor træhusbyggeri fører med sig.

Og så er det selvfølgelig materialer, hvor der anvendes genanvendte materialer, og på den måde spares jomfruelige ressourcer. Det kan være beton, hvor sand og grus helt eller delvist erstattes af knust affaldsbeton, og asfalt hvor der ved at genbruge op til 30 % gammel asfalt kan opnås besparelser på mellem 14 og 22 % af CO2 udledningen. Der er mange muligheder indenfor den cirkulære ressourceøkonomi.

Der skal handling til
I jagten på byggematerialer med et reduceret CO2-aftryk er det dog væsentligt, at der ikke gås på kompromis med funktionaliteten, holdbarhed og andre egenskaber, og at der ikke introduceres nye problemer ved at videreføre miljøskadelige stoffer som PCB og bly i de nye materialer.

For at opnå ægte CO2-besparelser er det vigtigt, at byggematerialernes aftryk på klima- og miljøregnskabet er dokumenteret, sådan at der kan laves en retvisende livscyklusvurdering af et byggeri. I Danmark findes en ordning for at udarbejde og verificere miljøvaredeklarationer, der dokumenterer byggematerialers miljømæssige egenskaber i henhold til anerkendte europæiske og internationale standarder. EPD Danmark er medlem af ECO-Platform - en europæisk organisation, som skal sikre ensartet kvalitet og indhold af de miljøvaredeklarationer der udvikles i Europa og dermed sikre gensidig anerkendelse på tværs af Europas landegrænser.

I den nye regerings politiske aftale er blandt andet nævnt en national strategi for bæredygtigt byggeri.
En strategi er ikke nok. Der skal handling til. Byggebranchen udarbejdede i 2018 et oplæg til en frivillig bæredygtighedsklasse med inspiration fra de frivillige lavenergiklasser i

Bygningsreglementet og Bygningsklasse 2020, som har haft afgørende betydning for at opnå energieffektivisering i driften af bygninger. Der kan tages udgangspunkt i dette oplæg, som bør gøres til et lovkrav og også gøres mere ambitiøst hvad angår konkrete krav til byggematerialer og anvendelse af miljøvaredeklarationer.

Det er bare med at komme i gang. Og så vil det selvfølgelig kun fremme motivationen og handlekraften, hvis dette tiltag følges op med udmøntning af et andet forslag, der er nævnt i den politiske aftale; nemlig at midlerne til grøn forskning og demonstrationsprogrammer skal øges.

Læs mere - betalingsartikel fra Børsen

Kom med den 2. oktober 2019, når vi debatterer emnet i samarbejde med InnoBYG, Dansk Byggeri og FRI.