Pap til patienters piller skal være med til at skåne miljøet

Rune  Rex

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 53.

Pap til patienters piller skal være med til at skåne miljøet

Billede af iværksætter Noor Maddie med sit produkt, DoseZone, en pilledoseringsæske af pap.De danske hospitaler forbruger omkring en halv million doseringsæsker til piller på et år. Alle lavet af plastik. Iværksætter Noor Maddie har gennem en årrække arbejdet som klinisk farmakonom på Region Sjællands sygehusapotek, og via sit job kunne hun observere et massivt overforbrug af plastik. Derfor besluttede hun sig for at undersøge, om doseringsæskerne kunne produceres i et andet og mere miljøvenligt materiale.

Nu har hun etableret sin egen virksomhed, DoseZone, som udvikler doseringsæsker til piller af pap. Men vejen dertil har været udfordrende. Noor manglede viden og kompetencer i forhold til at starte sin virksomhed. Startup Hub-forløbet hos Teknologisk Institut hjalp hende med at sætte retning og få styr på forretningsidéen.

Sparring og input til forretningsmodel

”Jeg er heldigvis rigtig god til at spørge om hjælp. Det er jeg helt sikker på er en styrke som iværksætter. Med min uddannelse og baggrund i sundhedsvæsnet har jeg ingen særlige kompetencer, eller viden, om det at starte en virksomhed. Jeg tog derfor fat i Teknologisk institut for at høre om mulighederne for sparring”, fortæller Noor. Hun blev godt modtaget af Iværksætterrådgivningen hos Teknologisk Institut, som inviterede Noor til en workshop, hvor hun fik sparring og input til sin forretningsidé og -model.

Et solidt fundament til det videre forløb

”Det har virkelig været en øjenåbner at være i et workshopforløb under Startup Hub forløbet. Vi satte os sammen en halv dag, og med udgangspunkt i forretningsmodellen Business Model Canvas, kunne vi trin for trin gennemgå alle de elementer, der hører til for at drive og udvikle min forretning. På den måde har jeg fået et større og bedre indblik i f.eks. salgskanaler, indtægtssiden og ikke mindst hvordan jeg skaber værdi for mine potentielle kunder. Det kan være ensomt at være iværksætter, og det var derfor utroligt givende at få professionel sparring og input, som jeg helt sikkert tager med mig”, siger Noor. Hun kan nu fortsætte sin iværksætterrejse på et mere solidt fundament. Næste skridt er at få testet en prototype af den nye doseringsæske ude på hospitalerne. Og da Regionernes Fællesindkøb har udarbejdet en ny indkøbsstrategi for 2025, hvor de vil blandt andet vil sikre indkøb af mere miljøvenlige produkter til hospitalerne, ligger der et spændende potentiale for den nyudklækkede iværksætter.

Om forløbet med Iværksætterrådgivningen på Teknologisk Institut

Teknologisk Institut giver dig mulighed for at udvikle din virksomhed og produkt gennem målrettede sessions/workshops. Vi har ikke kun fokus på den teknologiske del. Vi giver dig også sparring på andre væsentlige parametre for at du lykkes. F.eks. din forretningsmodel. Vi har mange års erfaring, og vi sætter alle vores faglige centre i spil for at hjælpe dig helt i mål. Hvis du er interesseret i at høre mere om vores iværksætterforløb, kan du ringe til Rune Rex på tlf. 72201153. Du kan også sende din ansøgning nu ved at hente følgende ansøgningsskema, udfylde det og sende det til Rune på rrx@teknologisk.dk. Derefter vil I senest efter 5 arbejdsdage få svar på, om I kan få et skræddersyet forløb hos os. Forløbet er gratis og inkluderer teknisk udvikling, rådgivning og sparring. Iværksætterforløbet hos Teknologisk Institut er finansieret af Otto Bruuns Fond og Nordeas Iværksætterfond.

Læs mere om forløbet her