
Guide til kvalitetssikring af 3D-print
Alle brugere af 3D-print er forskellige - og kvalitetssikring kan betyde noget helt forskelligt afhængigt af branchen og de printede emners funktion.
På Teknologisk Institut har vi mere end 30 års erfaring med 3D-print, og vi råder over komplette produktionsfaciliteter til løbende produktion af emner i både plast og metal. Derudover rådgiver vi også om fremstilling med 3D-print, så du kan få hjælp til at komme i gang – eller komme videre – med teknologien.
Se nogle af vores kundecases her
I arbejdet med 3D-print spiller kvalitet en afgørende rolle – og den danske industri har meget forskellige krav til kvalitetssikring. For at leve op til disse krav har vi opdelt produktionen i tre klasser, som ses i skemaet herunder.
Kvalitetsmatrix

For prototyper er der typisk ingen krav til tolerancer, mekaniske egenskaber, overflader etc., mens et kritisk emne, der ikke MÅ fejle, skal kvalitetssikres så godt som muligt.
Vi har inddelt de tre kvalitetsklasser i arbejdsgange og leveringsbetingelser, og det er især før selve printprocessen, at arbejdsgangene i de forskellige klasser adskiller sig væsentlig fra hinanden – det fremgår af guiden længere nede på siden.
I forbindelse med kvalitetssikringen er produktspecifikationerne helt centrale. De indeholder alle de krav, som emnet skal overholde - og som det færdige emne kan holdes op imod. Det kan bl.a. indebære en 2D-tegning med mål og tolerancer, fastlæggelse af print-orientering eller krav til overflade-ruheder og mekaniske egenskaber.
Leveringsbetingelserne dækker over dokumentation af produktet i forhold til produktspecifikationerne.
Akkrediterede testfaciliteter
På Teknologisk Institut har vi en lang række akkrediterede testfaciliteter til rådighed, så vi kan understøtte hele processen med kvalitetssikring på omkostningseffektiv vis. Vi kan fx dokumentere:
- Mekaniske, metallurgiske eller korrosionsegenskaber - og overholdelse af materialestandarder - i ISO 170025 akkrediteret testlaboratorium.
- Geometrisk opmåling, defektdetektion og karakterisering af overflader med CMM, CT-Scan og Stylus Profilometer.
Nedenstående guide viser, hvordan hele forløbet kan se ud fra første kontakt til løbende produktion. Skulle du have yderligere spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Download guiden
Du kan også få adgang til vores webinar om kvalitetssikring herunder – i webinaret demonstrerer vi bl.a. en case, der indeholder flere forskellige kvalitetsaspekter.