Renere luft i bymiljøer
Luftforurening i Danmark er en samfundsudfordring, der hvert år er årsag til, at 4200 mennesker dør for tidligt og til en lang række negative helbredseffekter. Samlet set vurderes luftforurening at koste samfundet 79 mia. kroner årligt. Derfor er der gode grunde - både økonomiske og sundhedsmæssige - til at investere i bedre luftkvalitet både i byerne og på landet.
Teknologisk Institut er en central samarbejdspartner for aktører, der arbejder med renluft-problematikker. Vi hjælper kommuner og myndigheder, der efterspørger dokumentation, rådgivning og konkrete luftkvalitetsmålinger i bymiljøet, men også teknologileverandører der efterspørger uvildig dokumentation af, hvor godt deres renluft-teknologier virker.
Mange muligheder for at begrænse luftforureningen
Som kommune har I en række muligheder for at arbejde aktivt med at reducere luftforureningen. Det kan for eksempel være at:
- Begrænse trafikken med bilfri strækninger, bilfri skoleveje mv.
- Forbedre den offentlige transport eller omlægge den til at køre på brint eller el
- Skærpe kravene til, hvor meget virksomheder må udlede
- Forbedre luftkvaliteten med grøn infrastruktur
- Regulere trafiklys for at skabe et bedre flow i trafikken
Mange kommuner – ikke mindst med større byer – er bevidste om, at luftforurening har store konsekvenser både sundhedsmæssigt og økonomisk. I dialogen med kommunerne oplever vi på Teknologisk Institut samtidig, at det for den enkelte kommune er svært at danne sig et overblik over, hvor luftforureningen kommer fra, hvor i kommunen det står værst til, og hvordan man får mest ren luft for pengene.
Indledende dialog skaber overblik
Ofte kan sundhedsskadelige partikler og gasser hverken ses, lugtes eller smages, og kilderne til problemet kan være mange i en kommune med både landbrug, industri, produktion og forskellige former for trafik.
På Teknologisk Institut holder vi os hele tiden opdateret om nye teknologier og konkrete tiltag i ind- og udland, ligesom vi samarbejder med både statslige og kommunale myndigheder i konkrete projekter om luftforurening.
I den indledende dialog med den enkelte kommune trækker vi derfor på både andres og egne erfaringer. Det kan medvirke til at skabe et indledende overblik over de mest effektive tiltag.
Lokale målinger dokumenterer luftforureningens omfang
Men alle kommuner er forskellige. For at få et veldokumenteret beslutningsgrundlag for kommunens beslutningstagere kan det derfor være relevant at benytte konkrete målinger i kommunen for at give et indblik i, hvilke kilder eller tiltag, der skal prioriteres.
Teknologisk Institut arbejder med en tilgang baseret på faktiske målinger af luftforureningen. Det giver stor sikkerhed for, at resultaterne er repræsentative for den lokale situation. Vi kan blandt andet hjælpe med at:
- Måle og analysere luftforureningen i afgrænsede områder, for eksempel gader og nabolag med mange brændeovne, tung trafik eller industrivirksomheder – og herunder også vurdere, om grænseværdier er overholdt
- Udarbejde en plan for måling af luftforureningen i en hel by
- Sætte tal på udledninger fra enkelte kilder, for eksempel landbrug, rensningsanlæg, forbrændingsanlæg mv.
- Rangere kilderne til luftforurening, så kommunen lettere kan prioritere mulige tiltag
- Evaluere den miljømæssige og samfundsøkonomiske effekt af gennemførte tiltag. Dette kan danne basis for best practice guidelines.
Installation af sensor, der måler luftkvalitet, i projektet Thrivezone Amager.
Grøn infrastruktur – fordele og faldgruber
Vegetation i bymiljøer (grøn infrastruktur) såsom hække, træer, grønne tage mv. har en række fordele: Styrket biodiversitet, mindre ophedning af byen (formindsket varmeøeffekt), reduceret luftforurening og forbedret mental sundhed.
Mange byer vælger derfor at satse på grøn infrastruktur som en løsning på flere miljøproblemer i byerne.
Dog er der mange løsningsmuligheder, når det gælder grøn infrastruktur – og der kan være stor forskel på effekten af de enkelte tiltag.
Teknologisk Institut har udstyr og kompetencer til at rådgive om brug af grøn infrastruktur til begrænsning af luftforurening og til at analysere effekten af denne efter implementering. Det betyder, at vi kan hjælpe kommunen med at udpege tiltag, der sikrer, at investeringen i grøn infrastruktur får den ønskede effekt.
Her dokumenterer vi effekten af en plantevæg i København ved hjælp af to små lowcost-sensorer.
Markedet for sensorer indbyder til borgerinddragelse
I de senere år er en ny generation af luftforureningssensorer kommet på markedet. Fælles for dem er, at de er markant billigere end traditionelle måleinstrumenter, og at de er lette at anvende.
Med den nye generation af billige sensorer åbner der sig nye muligheder, blandt andet for at inddrage borgerne i måling af luftforurening i udvalgte områder. Det kan medvirke til at skabe synlighed om en problematik, som ellers er usynlig i dagligdagen. Borgerne kan inddrages på forskellig vis:
- Borgerne udpeger/prioriterer målinger til steder med oplevet dårlig luftkvalitet
- Måling af luftforurening på skoler og inddragelse af målingerne i undervisningen
- Skoleelever der måler luftforureningen på vej til/fra skole og reducerer deres eksponering ved at vælge ruter med bedre luftkvalitet
- Måling af luftforurening i områder med særligt følsomme personer (f.eks. skoler, daginstitutioner, hospitaler, plejehjem mv.)
På Teknologisk Institut bidrager vi gerne med en drøftelse af, hvornår og hvordan kommunen konkret kan få gavn af at inddrage borgerne.
I Maarslet uden for Aarhus måler vi emissioner fra brændeovne ved hjælp af low-cost sensorer i Projekt Renere Brænderøg.
Vigtigt at anvende de rette sensorer
Teknologisk Institut har stor erfaring med at evaluere, udvælge og anvende lavpris-sensorer. Vi kan derfor rådgive den enkelte kommune om de mest optimale løsninger til den konkrete situation – herunder:
- Rådgive om, hvad sensorer kan måle og deres anvendelighed i forskellige målescenarier
- Instruere i anvendelse af sensorer til måling af luftforurening
- Kalibrere lavpris-sensorer mod referenceudstyr i laboratoriet og i felten
- Rådgive om inddragelse af borgerne i måling af luftforurening, herunder:
- Sensorernes muligheder og begrænsninger
- Analyse af indsamlede data
- Motivering og fastholdelse af borgernes deltagelse i luftmålinger
- Iværksættelse af tiltag på baggrund af borgernes målinger af luftkvaliteten
Feltmålinger med mobil målestation
Teknologisk Institut tilbyder som en af ganske få i markedet at foretage real-life målinger af luftkvaliteten i udemiljøet. Det foregår med en mobil målestation, der er monteret med avanceret referenceudstyr.
– Den mobile målestation kan sættes ind overalt, fx på lokationer, hvor man gerne vil danne sig et overblik over den lokale luftkvalitet. Det giver et solidt beslutningsgrundlag, fx i forhold til om man skal forbyde dieseltrafik, eller hvis borgerne klager over lugtgener eller ringe luftkvalitet. Her kan den mobile målestation levere præcise data, der ligger meget tæt på akkrediterede målinger, fortæller specialist Thor-Bjørn Ottosen.
Målepræcisionen er meget høj, fordi partikeltabet i inlets er beregnet efter anerkendte metoder.
Med den mobile målestation er det muligt at måle koncentrationen og mængden af ultrafine partikler og PM10, PM2,5 og PM1. Det kan være relevant i forhold til, om grænseværdierne for partikelkoncentrationen bliver overholdt.
Der er også mulighed for at måle gasniveauer og lugtgener fra organiske forbindelser i luften, også kaldet VOC’er.
Den mobile målestation foretager præcisionsmålinger i alle udemiljøer
Den mobile målestation set indefra
Projekter
Vi samarbejder med kommuner, byer, virksomheder og vidensinstitutioner om at udvikle, modne og validere fremtidens renluft-teknologi. Se eksemper her.
Reduktion af emissioner fra brændeovne
I Danmark vurderes det, at brændeovne og kedler står for 65-70% af udledningen af partikler og black carbon fra danske kilder. Hvordan minimerer vi udledningen? Og hvilke tiltag giver mest effekt? Med et sensornetværk i et brændeovnskvarter i Aarhus måler vi effekten af en lang række tiltag, der begrænser udledningen fra brændeovne. Det giver myndigheder, kommuner, virksomheder og andre interessenter et databaseret beslutningsgrundlag for fremtidige investeringer i og beslutninger om renluft-tiltag.
Partnere: DAPO, Aduro, HWAM, Morsø Jernstøberi A/S, HETA, Schiedel Skorstene, Exodraft, Blue Chimney, Leapcraft, Katzenmark, SBI, DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Kommune, Teknologisk Institut (projektleder)
Projekttype: Fyrtårnsprojekt støttet af MUDP under Miljøministeriet
Fremtidens Grønne Byggeplads
2030 klimamål og stort fokus på forurening fra bynære byggepladser gør det nødvendigt at kigge på grøn omstilling i bygge- og anlægsbranchen. Projektet Fremtidens grønne byggeplads skal frem til december 2023 undersøge effekten af forskellige tiltag på en udvalgt byggeplads, hvor Per Aarsleff er entreprenør. Projektet vil etablere en datadrevet fuld skala demonstration af fremtidens grønne byggeplads.
Partnere: Per Aarsleff A/S, Airlabs Denmark, Alumichem A/S, Purefi A/S, CP ApS, DTU - Engineering, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet - Engineering, Volvo Entreprenørmaskiner, Teknologisk Institut (projektleder)
Projektype: Fyrtårnsprojekt støttet af MUDP under Miljøministeriet
DivAirCity - bedre luftkvalitet i fem europæiske byer
Aarhus er blandt pilotbyerne i et 4-årigt EU-projekt, der i fem europæiske byer skal afprøve grønne tiltag, der forbedrer luftkvaliteten. Det skal ske med særligt fokus på mangfoldighed og diversitet – og på at gøre byen til et bedre sted at færdes for alle dele af befolkningen. Med en høj grad af borgerinddragelse vil projektet designe og implementere renluft-tiltag, der tilgodeser en række borgergrupper, der kan være særligt udsatte for luftforurening.
Partnere (Aarhus): Teknologisk Institut, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Kommune - dertil en lang række samarbejdspartnere i byerne Bukarest (Rumænien), Castellón (Spanien), Orvieto (Italien) og Potsdam (Tyskland).
Projekttype: EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon2020
ThriveZoneAmager
Gennem luftmålinger, borgerinddragelse og midlertidig etablering af tre byrum undersøger projektet, om man kan indrette indbydende byrum, som samtidigt kan skærme mod luftforurening. Som en del af projektet blev der i midten af august 2021 etableret tre midlertidige byrum på Amager, hvor Teknologisk Institut har haft ansvar for at dokumentere effekten af de forskellige tiltag.
Partnere: Gehl, Urban Digital, Backscatter, Studio Profondo og Teknologisk institut
Projekttype: Projekt er støttet af ICLEI Action Fund
Maritime Emissionsløsninger i Kystnære Farvande
Der er stort fokus på de miljø- og sundhedsmæssige effekter, som emissioner fra skibe bidrager med i kystnære områder og i danske havnebyer. I projektet afprøves to forskellige emissionsbegrænsende løsninger om bord på to forskellige danske fartøjer, som sejler i kystnære farvande. Målet er at reducere partikelforureningen med 98 procent på begge fartøjer og NOx udledning med 80 procent på et fartøj, der også udstyres med NOx katalysator. Der opnås desuden en markant reduktion i lavfrekvent støj.
Partnere: Exilator ApS, Purefi A/S, Hundested-Rørvig Færgefart A/S, Partrederiet Sundbusserne (udtrådt 2020), World Marine Offshore, Aarhus Universitet, Danmarks Rederiforening, Danske Maritime og Teknologisk Institut (projektleder)
Projekttype: Fyrtårnsprojekt støttet af MUDP under Miljøministeriet