Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Svømmebade - Håndtering af fækal forurening og opkast

Jørgen Schou Hansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 39 86.

Svømmebadsteknologi

Svømmebade - Håndtering af fækal forurening og opkast

Det kan ikke undgås, at bassinvandet periodisk udsættes for forurening med fækalier eller opkast, hvorved bassinvandet tilføres store mængder mikroorganismer. Nogle af disse mikroorganismer har meget lav infektionsdosis (fx Cryptosporidier og Giardia). Disse mikroorganismer har stor modstandsdygtighed over for klor. Cryptosporidier kan overleve i almindeligt kloret bassinvand i op til 11 døgn, og kan derfor udgøre en alvorlig smitterisiko over lang tid i bassinet.

I forbindelse med svømmebadsbekendtgørelse (Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet, nr. 918 af 27. juni 2016) og tilhørende vejledning af 2013 fra Naturstyrelsen, er der udarbejdet skærpede retnings­linjer for bl.a. håndtering af situationer, hvor bassinvandet forurenes med fækalier eller opkast.

Siden er der i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Miljøstyrelsen udarbejdet et miljøprojekt (nr. 2062 af januar 2019), hvis primære formål har været at vurdere beho­vet for at ændre den eksisterende procedure for håndtering af fækale uheld i svømmebade. Miljøprojektet har bl.a. ført til større fleksibilitet i valget af klorkoncentration (5-50 mg/L) og tilhørende behandlingstid (3,2-32 timer) under chokkloring. Ligeledes bortfalder tidligere krav om chokkloring i mindst 6 gange bassinets omsætningstid.

Det kræver imidlertid en stor faglig indsigt at gennemføre den af Naturstyrelsen foreskrevne procedure, idet procedurefejl kan medføre betydelige skader på vandbehandlingsanlægget og ikke mindst føre til alvorlige kemikalieuheld. Håndtering af de relative store mængder kemikalier (natriumhypoklorit (”klor”), salt- eller svovlsyre, natriumhydroxid og natriumthiosulfat), som kræves for at gennemføre en chockkloringsproces, kan medføre alvorlig personskade, samt risiko for dannelse af så store mængder giftig klorgas, at dette ikke blot er til risiko for personer, som opholder sig i svømmehallen, men også i svømmehallens nærområde.

De opgaver, som skal udføres i forbindelse med chockkloring efter fækalforurening og opkast i bassinerne, er både omfattende og komplicerede. Desuden er der, for de enkelte bassiner, store forskelle i de fremgangsmåder, som skal anvendes, hvorfor det er vigtigt, at der udarbejdes specifikke og meget præcise procedurer for hvert bassin og tilhørende type af vandbehandlingsanlæg.

Svømmebadsteknologi, Teknologisk Institut, har stor erfaring i udarbejdelse af procedurer for håndtering af fækalforurening for alle bassin- og anlægstyper samt tilhørende instruktion og undervisning af svømmebadenes personale og bistår gerne alle, der har behov for at få udarbejdet en specifik instruktion for svømmeanlæggets bassiner.

I Naturstyrelsens Vejledning om kontrol med svømmebade findes i afsnit 7.3.5 Hygiejniske problemer og i afsnit 4.8.5 Chok-kloring en beskrivelse af de krav, som er fastsat vedr. håndtering af fækalforurening i svømmebade. Disse retningslinjer skal suppleres af den i miljøprojektet udarbejdede publikation Håndtering af fækale uheld i svømmebade.

Ovenstående og meget mere kan man blive undervist i, hvis man deltager i kurset Svømmebadsteknik - Første del.