Én robot, to hænder – nyt eksperiment udfordrer grænserne for automatisering

I et samarbejde undersøger Weidmüller og Teknologisk Institut, om humanoide robotter kan løse opgaver inden for opbygning af kabeltavler med større fleksibilitet end traditionelle, industrielle robotter.

Hvordan kan humanoide robotter ændre måden, vi arbejder på i fremtidens industri? Og hvad sker der, hvis vi beder en robot gå i menneskets spor og bruge det samme værktøj på samme måde? Ingen specialbyggede produktionshaller. Ingen tilpassede maskiner. Bare robot og menneske, skulder ved skulder, foran et værkstedsbord.

For den tyske elektronikvirksomhed Weidmüller var de spørgsmål ikke bare en idé, men et reelt eksperiment, hvor virksomheden sammen med Teknologisk Institut har undersøgt, hvad teknologien kan.

− Vores mission er at flytte grænserne for automatisering og afprøve, hvad humanoide robotter virkelig er i stand til i en meget alsidig branche som opbygning af kabeltavler, fortæller Luca Isenberg, der er produktchef hos Weidmüller.

Og for Weidmüller var valget af samarbejdspartner oplagt:

− Teknologisk Institut har stor ekspertise inden for robotteknologi. De er kendte i hele Europa. Vi søgte en ekspert på flere forskellige områder – på den ene side robotteknologi, men også billedbehandling og programmering. Den kombination var netop det, vi gik efter, siger Luca Isenberg. 

LÆS OGSÅ: 6 fordele (og 1 ulempe) ved humanoide robotter i produktionen

Kan robotten mestre håndværket?

Weidmüller leverer udstyr og komponenter til elmontage i hele verden.

Med ekspertise fra Teknologisk Institut satte de sig for at undersøge, hvordan humanoide robotter kan transformere arbejdsprocesserne inden for kabelmontage og ledningshåndtering i forbindelse med tavlebygning.

− Når det gælder kabelmontage, findes der allerede fuldautomatiske løsninger på markedet. Men fordelen ved en menneskelignende robot i kombination med semiautomatiske maskiner kan være, at man opnår en mere omkostningseffektiv produktion ved at bruge eksisterende udstyr − samtidig med større fleksibilitet i en produktion, hvor kravene hele tiden ændrer sig, siger Luca Isenberg.
 

Og netop fleksibiliteten er vigtig. Hvor traditionelle automatiseringsløsninger ofte kræver omfattende specialudstyr og ombygninger, kan humanoide robotter potentielt tilpasse sig eksisterende arbejdspladser og processer.

Sammen stillede Weidmüller og Teknologisk Institut sig selv spørgsmålet:

Hvad nu, hvis vi lader en robot håndtere ledningerne, afisolerer dem, krympe terminalrør og montere opmærkningslabels med de samme maskiner, som hvis det var et menneske, der lavede arbejdet?

− Vi stillede robotten foran bordet med de samme maskiner, som mennesket bruger. Via kamera, to robotarme og programmering kunne den humanoide robot aflæse displayet og udføre opgaven på mange måder ligesom en montør ville gøre det, fortæller Karsten Ahrentsen, som er seniorkonsulent ved Teknologisk Institut.

To arme, én opgave

Hvor hænder og øjne flytter en ledning fra maskine til maskine i én flydende bevægelse, må robotten løse opgaven med eksakte skridt.

Maskinerne i produktionshallen er ikke skabt til robotter, men til mennesker. Det krævede alt fra ekstra “hænder” som kunstige gribere til en humanoid robot med to arme, der kunne arbejde sammen og efterligne menneskelig fingerfærdighed.

− Mange industrielle opgaver er skabt med mennesker for øje, fordi det oprindeligt var os, der skulle udføre dem, og fordi vi har to hænder, gør brugen af en humanoid robot det ofte lettere at udvikle en løsning. Når man flytter en kasse, bruger du begge hænder. Når du retter en ledning ud, bruger du to hænder. I modsætning til en robot med én arm, hvor du er nødt til at udvikle specialværktøj for at opnå det samme resultat, forklarer Sebastian Mathias Thomle Mason, som er teknisk konsulent ved Teknologisk Institut.
 

Fra eksperiment til indsigt

For Weidmüller udviklede samarbejdet sig fra et teknisk forsøg til en konkret indsigt i, hvordan automatisering kan integreres i eksisterende produktionsmiljøer.

− Det spændende ved projektet er, at vi ser, at fremtidens automatisering ikke nødvendigvis kræver helt nyt udstyr, men måske nye måder at bruge det eksisterende på, siger Luca Isenberg.

Det giver Karsten Ahrentsen ham ret i:

– Fremtidens produktion er ikke nødvendigvis robotter for sig og mennesker for sig. Det handler om at få teknologi og mennesker til at supplere hinanden, så begge kan gøre det, de er bedst til, siger han.

Vil du vide mere om, hvordan din virksomhed kan udnytte synergien mellem mennesker og robotter? Kontakt Teknologisk Institut for rådgivning, demonstrationer og skræddersyet udvikling af avancerede automatiseringsløsninger.