DAMP: Lokal håndtering af regnvand gennem fordampning - Skabelse af merværdi

Ulrik  Hindsberger

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 85.

DAMP

DAMP: Lokal håndtering af regnvand gennem fordampning - Skabelse af merværdi

Arkitekturen er anlæggets signatur, og skal kunne formidle sit indhold til både lokale brugere og internationale besøgende. Vand vækker vores nysgerrighed og lysten til at lege og opdage ting sammen med andre, som man ikke nødvendigvis kendte før.  Fordampningsanlægget bliver et rekreativt landskab, hvor kvarterets skolebørn kan opleve cirkulære biologiske processer i form af et naturligt vandkredsløb, der samtidig er fundamentet for de tekniske løsninger, som udgør maskinen i fordampnings-anlægget. Anlæggets mange lag af fortællinger skaber lokal identitet og et sted, hvor beboerne kan føle, at de har været med til at gøre en forskel for byens miljø og klimaet.
Merværdi
Beboerworkshop, september 2018

Gennem samskabelse forankres beboernes ideer i projektet, allerede før den første tegning er lavet. Et barn drømmer om at kunne plukke frugt, en voksen forestiller sig en grøn væg med krydderurter, som danner en hyggekrog til grillaftener. Flere har brug for et stykke natur, hvor hunden kan gå fri. Ideen integreres i designet af fordampningselementer. En hundegård kan blive til et særligt grønt miljø, hvor hundeejere vil mødes, og snakke med naboer de ikke kendte før. Arkitektur og design skal bygge bro mellem anlæggets teknik, naturen, brugerne og byens rum.

Der vil i projektet være fokus på at dokumentere den merværdi, som anlægget forventes at bibringe lokalmiljøet. Kvantitative analyser vil udarbejdes i samarbejde med kommunens socialforvaltning og bygge videre på Gladsaxe Kommunes analyse fra 2017 af den sociale balance i Mørkhøj. Projektets kvalitative analyser baseres på samtaler med beboere og driftpersonale under de workshop og gruppemøder, som løbende gennemføres i projektet.
Merværdi_2
Fraflytningsprocent for familiebolier i Almene Boligafdelinger