De seksbenede er klar til det store spring inden for bæredygtig fødevareproduktion

Neda  Nasirimoghadam

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 34.

Larve

De seksbenede er klar til det store spring inden for bæredygtig fødevareproduktion

Insekter vinder frem som bud på fremtidens foder og fødevarer – og den danske og internationale insekt-sektor er klar til at geare markant op. På Teknologisk Institut kan vi udvikle, teste og rådgive gennem hele værdikæden.

Insekter har været en del af kosten, siden vores forfædre rejste sig på to ben på savannen i Afrika for millioner af år siden. De seksbenede væsner fulgte med det moderne menneske i takt med, at vi spredte os over det meste af kloden. I Vesten har vi midlertidigt ’glemt’ at spise insekter, og de anses pt. som kulturelt udfordrende. Klimaforandringer og fokus på bæredygtighed og dyrevelfærd kommer til at re-introducere dem på middagsbordet. Enten direkte eller indirekte som foder til produktionsdyr, hvor de er naturligt foder for fisk, fjerkræ og svin.

Er du nysgerrig efter at høre mere om vores arbejde med insekter, og hvad der foregår i den danske og internationale insektsektor?

lyt til podcast fra Foodpod eller se vores oplæg fra TEDx LakeComo

Podcast - Foodpod

Vil du vide mere?
Vi har arbejdet med insektområdet på Teknologisk Institut siden 2012 og opbygget en bred vifte af kompetencer gennem hele værdikæden. Bliv klogere på vores ydelser og forsknings- og udviklingsaktiviteter herunder:

Ydelser ved Teknologisk Institut

Udvalgte forsknings- og udviklingsprojekter

inVALUABLE
inVALUABLE (Insect Value Chain in a Circular Bioeconomy) vil skabe en bæredygtig og ressource-effektiv produktion af insekter som ny, animalsk proteinkilde. Dette er funderet i en cirkulær bioøkonomisk tilgang baseret på anvendelse af restprodukter som insektfoder. inVALUABLE udføres af 10 partnere, som omfatter en bred vifte af eksperter og entreprenører, der sammen kan medvirke til at omsætte resultaterne til nye ydelser og produkter.

Støttet af: Innovationsfonden
Projektperiode: Januar 2017 – December 2019

WICE
(Waste, Insects and Circular Economy) belyser det teknologiske og økonomiske potentiale ved at lade fluelarver konvertere kildesorteret, organisk husholdningsaffald og efterfølgende anvende den producerede insektbiomasse som foder til mink.

Støttet af: MUDP
Projektperiode: Januar 2016 – Februar 2018

SUSMEAL
(Sustainable Mealworm Production for Feed and Food) fokusere på at optimere en low-cost-foderblanding baseret på organiske rest- og spildprodukter. Biomasseudbyttet samt protein- og fedtsyreindholdet af de høstfærdige larver er succeskriterier for foderblandingen. Desuden undersøger vi et digitalt moniteringssystem til vurdering af larvernes sundhed og vækst.

Støttet af: EUROSTARS programmet under Innovationsfonden og H2020
Projektperiode: August 2015 – Maj 2018