Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Plantebaserede produkter - opnå den rette kvalitet og smag

Anne Louise Dannesboe Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 55.

plantebaserede fødevarer

Plantebaserede produkter - opnå den rette kvalitet og smag

Få hjælp til at udvikle plantebaserede produkter, som falder i forbrugerens smag og kommer på supermarkedernes hylder - uden selv at skulle investere i at opbygge viden og faciliteter.

Flere og flere forbrugere vælger i dag plantebaserede fødevarer, som erstatning for traditionelle produkter. Vil du som fødevareproducent leve op til forbrugernes nye krav til plantebaseret kost, kræver det både den rette viden om bl.a. planteproteiner og processering, samt gode testfaciliteter. Begge dele kan du få adgang til ved at samarbejde med Teknologisk Institut.

Fem gode grunde til at samarbejde med Teknologisk Institut om dit plantebaserede produkt:

1: Opnå produkter med højere kvalitet og længere holdbarhed
Få hjælp fra vores specialister indenfor holdbarhed til at forbedre kvaliteten og holdbarheden af dine plantebaseredeprodukter, så de kan få plads på supermarkedernes hylder.

Se, hvordan du kan få hjælp til at forbedre holdbarheden og kvaliteten af dine fødevarer.

2: Opnå den rette smag, konsistens og tekstur
Vores produktudviklere og procesteknologer kan hjælpe dig med at udvikle og teste opskriften på dine plantebaserede produkter, så du opnår den rette smag, konsistens og tekstur i dine plantebaserede fødevarer.

Få hjælp til at udvikle og teste dine plantebaserede produkter

3: Få testet, om dit produkt kan opskaleres - og hvordan
På vores testfaciliteter kan vores specialister og tekniske konsulenter afprøve, hvordan din plantebaserede fødevare vil fungere i stor skala, så du får vished for, at den kan opskaleres.

Få hjælp til opskalering af dit produkt

4: Få forbrugernes dom inden lancering via forbrugertests
På Teknologisk Institut har vi et forbrugerpanel, som står klar til at smage og bedømme dine fødevarer, så du kan få indblik i, hvad der fungerer og hvad, der kan gøres bedre for at ramme forbrugernes smag.

Læs mere om, hvorfor det er vigtigt at få testet din fødevare hos forbrugerne.

5: Få vished om, at dit produkt overholder gældende fødevarelovgivning
Vi har specialister indenfor fødevaresikkerhed, der kan sikre, at dine plantebaserede produkter bliver mærket korrekt og overholder den gældende fødevarelovgivning.

Se, hvordan Teknologisk Institut kan hjælpe dig med at leve op til fødevarelovgivningen og mærkning.

 

chokolade SimplEat

Case: SimplEat Copenhagen

Produkt: Vegansk chokolade

Udfordring: Holdbarhed og opskalering af produktion

Se, hvordan SimplEat Copenhagen fik hjælp til at løse udfordringer med holdbarheden og med at opskalere produktionen af deres veganske chokolade.

Læs casen om SimplEat Copenhagen

Vores ønske om et ’clean label’-produkt har givet os nogle tekniske udfordringer med holdbarheden og med opskalering. Vi mangler den tekniske kunnen til selv at kunne løse dette. Derfor er vi gået i samarbejde med Teknologisk Institut.

- Nina Vellev, SimplEat Copenhagen

Udfordringen for fødevarevirksomheder
For langt de fleste fødevarevirksomheder er det alt for omfattende selv at skulle investere i at opbygge den fornødne viden og faciliteter, der kræves for at komme i gang med at skabe en sund forretning indenfor plantebaseret fødevareproduktion. Det tager tid og man risikerer, at der er kommet en række konkurrende produkter på supermarkedernes hylder under udviklingsprocessen, som gør det sværere at vinde markedsandele.

Måske er du allerede i gang med at udvikle et plantebaseret produkt, men kan ikke få det ud på markedet fordi:

  • Produktet har for kort holdbarhed
  • Du mangler viden om planteproteiner og hvordan deres ernæringsmæssige egenskaber bedst bevares
  • Du mangler viden om, hvordan du bedst sammensætter et smagfuldt plantebaseret produkt med en god tekstur
  • Du mangler testfaciliteter til at afprøve plantebaseret produktion i større skala

Eller måske har du allerede udviklet et produkt, som du har fået på markedet, men du skal have optimeret smagen, kvaliteten eller teksturen, for at få endnu flere forbrugere til at synes om dit produkt.

Kontakt Anne Louise her på siden for en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig videre med dit plantebaserede produkt.

Kom hurtigere på markedet
På Teknologisk Institut har vi både den viden og de faciliteter, der skal til for at du kan få testet, udviklet og optimeret dit plantebaserede produkt - også i stor skala. På den måde kommer du hurtigere på markedet med dit produkt og undgår risikoen ved selv at skulle investere i viden, knowhow og faciliteter.