Katharina Brarup Ingwersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 65.

EnergyFlexLab 2020

EnergyFlexLab - test af fleksible og intelligente energikomponenter

EnergyFlexLab er en digital infrastruktur, der fungerer som et virtuelt dataspace og testmiljø, som tilbyder test af intelligente komponenter og systemer til fremtidens fleksible energisystem. Fremtidens energisystem vil indebære en sektorkobling mellem forsyningen af el, varme, gas og vand, hvilket også er i fokus i laboratoriet. Laboratoriet gør det muligt at afprøve, hvor meget fleksibilitet koblede teknologier som solceller, batterisystemer, varmepumpe og elbil-lader kan tilføre vores energisystem. Vores tests tager udgangspunkt i real life scenarier.

Laboratoriefaciliteter

EnergyFlexLab testmiljøet er understøttet af smart grid og viden om smart energy systemer. En række eksisterende laboratorier er tilknyttet miljøet:

  • GridLab til test, validering og dokumentation af dine elkomponenter og styresystemer.
  • Batterilaboratorium med akkrediterede sikkerhedstests, test af levetid på enkeltcelle- og pakkeniveau. Råder over eget nettilsluttet BESS anlæg.
  • Varmepumpelaboratorier som tester små og store varmepumper. Råder over termiske lagre.
  • El-bil laboratorium med ladesystemer og test af elbilens batteri
  • Laboratorier som tester energieffektivitet, herunder EnergyFlexHouse og EnergyFlexOffice

Alt i alt tilbyder vi en infrastruktur, som gør det muligt at foretage tests under realistiske og dynamiske forhold på tværs af forskellige energikomponenter og sektorer såsom el og varme.

EnergyFlexLab tilbyder bl.a. følgende:

  • Fleksibilitetstest af intelligente komponenter f.eks. optimering af samtidig betjening af varmepumpe, solcelle-inverter og elbillader
  • Dataopsamling fra industriområder såsom havne, lufthavne og byggepladser
  • Data- kvalitetssikring, analyse og visualisering
  • Dynamiske tests af husstandsbatterier, måler bl.a. årsvirkningsgrad og fleksibilitet
  • Test af muligheder for intelligente komponenters evne til at blive fjernstyret/aggregeret
  • Simulering af fleksible energisystemer for optimering af driftsøkonomi, energieffektivitet, klimaeffekt og/eller komponentlevetid
  • Viden og test, der understøtter integration af cloud-baserede løsninger som f.eks. vejrprognose, el- marked mv.

Deltagelse i standardiseringsarbejde

Vi tilbyder nyeste viden omkring krav og tendenser for energisystemer, idet vi deltager i standardiseringsarbejde hos Dansk Standard i følgende grupper:

  • DS S-508: Forsyningssystemer for elektrisk energi
  • DS S-557: Styring af kraftsystemer og datakommunikation
  • DS S-251: Kølesystemer (konstruktion og design af kølesystemer)
  • DS S-454: Elkøretøjer