Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Billede der viser forskellige personer med forskellige hjerner og hvordan de fungerer og bearbejder information, sanseindtryk eller sociale signaler.

Ledelse af neurodivergente: Sådan lykkes du som leder

4 min.

Flere og flere virksomheder får øjnene op for værdien af neurodiversitet på arbejdspladsen. Men hvordan leder du medarbejdere med f.eks. ADHD eller autisme, så deres unikke styrker bringes i spil, uden at de brænder ud? Læs med her og få indsigt i, hvordan du skaber psykologisk tryghed, minimerer 'masking' og indretter rammer, der gavner hele teamet.

Hvad er neurodivergens?

Neurodivergens bruges om mennesker, hvis hjerner fungerer, sanser og lærer på andre måder end gennemsnittet (neurotypiske). Det kan for eksempel gælde personer med ADHD, autisme, dysleksi, tourettes eller andre neurologiske variationer. Neurodivergens er ikke i sig selv en sygdom, men en betegnelse for kognitive forskelle, som kan påvirke måden, man oplever verden, bearbejder information og indgår i sociale og faglige sammenhænge på. 

I de senere år er der kommet større opmærksomhed på neurodivergens - også i arbejdslivet. Det skyldes blandt andet en voksende erkendelse af, at mange arbejdspladser er indrettet efter relativt snævre forestillinger om, hvordan man “bør” arbejde, kommunikere og præstere. For nogle medarbejdere fungerer disse rammer fint, mens de for andre kan skabe unødige barrierer, misforståelser og belastninger.

Faglige styrker ved neurodivergens

Når en organisation formår at tænke kognitiv diversitet ind i sine teams, opstår der værdifulde kompetencer og alternative tankemønstre. Frem for at stirre sig blind på forskelle, bør man i stedet fokusere på de værdifulde ressourcer, der naturligt kan følge med det at være neurodivergent:

  • Dyb koncentration og hyperfokus: Evnen til at fordybe sig i komplekse data, koder eller faglige problemstillinger i timevis med ekstremt høj præcision og kvalitetssans.
  • Stærk systemforståelse: En logisk sans og evne til hurtigt at gennemskue komplekse systemer, processer og finde mønstre, som andre overser.
  • Kreativ tænkning: Evnen til at koble informationer på helt nye måder, tænke ud af boksen under pres og finde utraditionelle løsninger.
  • Helhedsorienteret problemløsning: Stærke visuelle og alternative strategier udviklet gennem et liv, hvor man har skullet navigere anderledes end flertallet.

Hvis et team udelukkende består af medarbejdere med ensartede tankemønstre, opstår der nemt kollektive blinde vinkler. Kognitiv diversitet sikrer, at komplekse opgaver belyses fra flere forskellige vinkler.

Overtilpasning i arbejdslivet

Selvom potentialet er stort, oplever mange neurodivergente medarbejdere et massivt pres for at passe ind i stive rammer. Dette kaldes masking (eller camouflering). Masking betyder, at en medarbejder bevidst eller ubevidst undertrykker sine naturlige reaktioner, sanselige behov og kommunikationsformer for at fremstå som gennemsnittet. Det kan f.eks. være at tvinge sig selv til øjenkontakt, ignorere voldsom støj i et storrumskontor eller bruge energi på at afkode sociale spilleregler.

Konsekvenserne af masking kan blandet medføre: 

  • Kognitiv udmattelse og nedsat præstationsevne.
  • Højere sygefravær.
  • Øget risiko for stress, angst og depression.

Når en medarbejder bruger hovedparten af sin energi på at fremstå som alle andre, går det ud over kerneopgaven. En inkluderende ledelse er med til at minimere behovet for masking.

Sådan skaber du psykologisk tryghed i teamet

For at skabe en kultur, hvor medarbejdere tør smide masken, skal der være en høj grad af psykologisk tryghed. Det vil sige en fælles tro på, at man ikke bliver straffet eller vurderet negativt, hvis man viser sårbarhed eller udtrykker anderledes behov.

Som leder behøver du ikke at være ekspert i neurologiske variationer. Din vigtigste opgave er at skabe rammer, der bygger på nysgerrighed og individuel dialog.

I stedet for at spørge ind til en diagnose, kan du stille to simple spørgsmål:

  • "Under hvilke betingelser arbejder du allerbedst?"
  • "Hvad dræner dig for energi i løbet af en arbejdsdag?"

Lyt også til vores podcasts inden for ledelse

Det siger kunderne om vores produkter


Arbejdsmetoder der gavner hele arbejdspladsen

En udbredt misforståelse er, at inklusion af neurodivergens handler om at give ”særhensyn” til enkelte medarbejdere. En mere bæredygtig tilgang er at tilpasse strukturen, så den understøtter alle. Når du strukturerer arbejdet bedre, optimerer du arbejdsvilkårene for alle medarbejdere:

  • Tydelig forventningsafstemning: At udsende dagsordener i god tid og definere klare succeskriterier hjælper medarbejdere, der har brug for struktur – men det fjerner også præstationsangst og tvivl hos resten af teamet.
  • Fleksible rammer: At tilbyde rolige arbejdszoner, støjreducerende hovedtelefoner eller hjemmearbejde hjælper den sanseoverfølsomme medarbejder – men det giver også de andre medarbejdere den nødvendige ro til dyb koncentration.
  • Asynkron kommunikation: At tillade skriftlige opfølgninger frem for mundtlige statusmøder tilgodeser både medarbejdere, der har brug for tid til at formulere sig, og de mere introverte profiler.

4 konkrete værktøjer til lederen og HR

Hvis din organisation vil gå fra gode intentioner til reel handling, kræver det en målrettet indsats.

Her er fire konkrete steder at starte:

1. Gennemgå rekrutteringsprocessen: Er jeres jobopslag fyldt med floskler som "mange bolde i luften", selvom jobbet reelt kræver dyb, uforstyrret fordybelse? Så justér kravene til de faktiske arbejdsopgaver.

2. Indfør kognitive brugermanualer: Lad alle medarbejdere udfylde en kort guide til dem selv: 

  • Hvordan vil jeg helst have feedback? 
  • Hvornår skal jeg ikke forstyrres? 
  • Hvilken kommunikationsform foretrækker jeg?

3. Optimer de fysiske og digitale rammer: Evaluér jeres kontorlandskab og mødekultur.

  • Er der rum til uforstyrret arbejde?
  • Er der faste spilleregler for, hvornår man forventes at svare på digitale beskeder?

4. Uddan organisationen: Gør det trygt at tale om kognitive forskelle ved at dele viden.

Jo mere ledere og medarbejdere ved om emnet, jo nemmere bliver det at undgå misforståelser og unødvendigt slid på samarbejdet.Når vi holder op med at presse alle ned i den samme kasse, opdager vi, at fleksibilitet faktisk kan gøre os mere effektive. Ved at skabe en rummelig arbejdsplads får I gladere medarbejdere, der har lyst til at blive samtidig med at det styrker jeres evne til at tænke nyt.

Relaterede kurser:

Vil du lære mere?

Hos Teknologisk Institut finder du et bredt udvalg af kurser i ledelse af teams og relationer. Vores uddannelser er praksisorienterede og giver dig konkrete redskaber til at styrke samarbejdet, øge trivslen og lede den kognitive diversitet på din arbejdsplads.