.jpg)
Autonomous Robotics Lab
Teknlogisk Institut kan hjælpe din virksomhed med at kortlægge, teste, udvikle og rådgive om mulighederne med den nyeste mobile robot- og droneteknologi.
Den nyeste generation af robotter kan navigere i ustrukturerede omgivelser og tilpasse sig skiftende miljøer – fra lager og logistik til landbrug, byggeri og sundhedssektoren.
Med AI, avancerede sensorer og de nyeste platforme er det muligt for robotterne at udføre opgaver sikkert og effektivt uden for de traditionelle produktionsmiljøer.
I vores Autonomous Robotics Lab hos Teknologisk Institut i Odense kan vi hjælpe din virksomhed med at udnytte det fulde potentiale af denne nye generation af intelligente robotter.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Kortlægning af mulighederne for, hvordan autonome robotter og droner kan skabe værdi i din virksomhed
- Test og validering af robotteknologiske komponenter og løsninger (herunder måling, test og analyse af droner)
- Udvikling og integration af skræddersyede robot- og droneplatforme
- Uvildig rådgivning om sikkerhed og avancerede sensorer, der forbedrer navigation og samspil med mennesker
Robot– og dronespecialisterne tilknyttet laboratoriet er eksperter inden for blandt andet:
- Indendørs og udendørs mobile robotter og droner
- Positions- og navigationsteknologier
- Kortlægningsteknologier
- Robotsikkerhed
- AI og avanceret kamerateknologi
Inspirationsbibliotek
Herunder fremhæver vi fire cases, hvor mobile robotter – kombineret med avancerede kameraer og kunstig intelligens – udfører opgaver i domæner, hvor robotteknologi i dag ikke er udbredt endnu. Tryk på billederne for at se mere.