Introduktion til 3D-print - Kvalitet og processer

Jeppe Skinnerup Byskov

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 65.

Mand ved slibemaskine

Introduktion til 3D-print - Kvalitet og processer

3D-print er ude på en industrialiseringsrejse, og hvor teknologien tidligere især blev brugt til at lave prototyper og skuemodeller, er den primære anvendelse i dag produktion af slutprodukter. Det stiller helt nye krav til specifikationen af de emner, der skal printes, og der er kommet langt mere fokus på kvalitet og processer.

Kvalitet
Når vi snakker om at specificere emner til 3D-print, er det vigtigt at pointere, at specifikationsniveauet afhænger af, hvad emnet skal bruges til. Samtidig har specifikationsniveauet betydning for, hvilke produktions- og efterbehandlings-processer, der tilvælges, og hvor stor vægt der lægges på fx kvalitetssikringen. For nemheds skyld kan vi skelne mellem 3 niveauer, som hver især stiller forskellige krav til processerne og specifikationen af dem:

  1. Lav - fx prototyper og designmodeller, hvor overflader, tolerancer og kvalitet ikke er afgørende
  2. Mellem – fx værktøjsfiksturer, der udsættes for belastning men ikke er kritiske for sikkerheden i et slutprodukt.
  3. Høj fx sikkerhedskritiske komponenter eller produkter, hvor der stilles høje krav til kvaliteten, såsom overflader og snævre tolerancer. Dette kan fx være emner til medico-industrien, hvor der skal være fuld sporbarhed, dokumentation og kvalitetstest, og hvor tolerancer og overflader er afgørende.

Hvis der er tale om et emne i kategorien ’højt niveau’, vil der være langt højere krav end ved fx en prototype. Derfor kræves der flere procestrin for at nå frem til det helt rigtige resultat, og det stiller igen større krav til specifikationen af emnet, så der ikke er tvivl om, hvad der skal gøres, og hvornår det er gjort godt nok.

På Teknologisk Institut har vi 3D-printet i mere end 30 år, og med den enorme ekspertise, vi har opbygget, kan vi tilbyde alle disse processer – specifikationer, designoptimering, forberedelse og print til efterbehandling, dokumentation og kvalitetssikring. Vi hjælper dig med at tilpasse dit emne til det kvalitetsniveau, der er brug for, og vi rådgiver også om de forskellige produktionsprocesser, så du selv er bedre klædt på til at få dit emne printet i den kvalitet og med de egenskaber, du ønsker.

Processer
Når man siger ’3D-print’, tænker langt de fleste på den konkrete proces, der forgår inde i selve printeren, hvor lag af pulver eller væske svejses sammen ved hjælp af lasere, til de danner et færdigt emne.

Men faktum er, at 3D-print består af en lang række processer, og både forberedelsen og efterbehandlingen spiller en væsentlig rolle for det færdige resultat – især hvis man ønsker at gentage resultatet flere gange. Det gælder ikke mindst, når vi taler om metal 3D-print.

Billedet herunder viser nogle af de processer, der typisk er en del af selve produktionen, og her er forberedelsen ikke engang medtaget.

Grafisk model af 3D-print processer

Selvom nogle processer spiller en større rolle end andre, er det den samlede proceskæde, der er afgørende, så dén skal optimeres og dernæst låses. Først herefter er 3D-print er klar til industrialisering, hvor man kan gentage det samme resultat igen og igen i den helt rigtige kvalitet.

Derfor er det vigtig at være bevidst om såvel de enkelte processer som den samlede proceskæde, når man skal specificere sine emner optimalt til 3D-print – det gælder både, hvis man 3D-printer i egen virksomhed, eller hvis man bruger en ekstern leverandør.