Klimaskærm og vinduer - Tilstandsvurdering af vinduer, døre og facader

Henrik  Nielsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 50.

Tilstand - Vinduer

Klimaskærm og vinduer - Tilstandsvurdering af vinduer, døre og facader

Er vinduerne modne til en udskiftning?

Det kan ofte være vanskeligt at vurdere om vinduerne skal skiftes nu, om nogle år eller om det kan betale sig at få dem renoveret. Få hjælp hos Teknologisk Institut til at træffe den rette beslutning.

Hvad enten man er en stor boligforening, andelsboligforening, privat udlejer eller boligejer, kan Teknologisk Institut hjælpe med en professionel vurdering. Vi har mange års erfaring med test og kontrol af vinduer, og er derfor den oplagte samarbejdspartner i forbindelse med en professionel tilstandsvurdering af netop vinduer.

Vi kan foretage en visuel gennemgang af vinduerne, hvor der lægges særlig vægt på konstruktion, råd, maling, kitfalse, samlinger, trækvalitet, tætning, beslag, funktion og fuger. Ligeledes kan vi måle og vurdere fugtindholdet i træet uden at vinduerne skal afmonteres.

Afhængig af situationen kan de visuelle undersøgelser af vinduerne suppleres med destruktive laboratorietest, hvor enkelte rammer og/eller karme nedtages. Her kan vi vurdere trækvaliteten ud fra kerneandel, årringsbredde og densitet.

Undersøgelserne afsluttes med en rapport indeholdende vores vurdering af vinduernes tilstand og restlevetid. Hvis det ønskes, kan der laves en vurdering af de energimæssige forhold samt en vurdering af eventuelle besparelser ved udskiftning af vinduer.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

  • Visuel inspektion af vinduer og døre
  • Destruktiv test af træmateriale
  • Vurdering af energimæssige forhold
  • Vurdering af vinduernes tilstand
  • Vurdering af restlevetiden
  • Uvildig vejledning
  • Vurdering af besparelser ved udskiftning

Se produktkort