Vi sidder klar til at hjælpe, uanset hvilke spørgsmål du måtte have
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk
Kort fortalt er en database et program, der gemmer, organiserer og strukturerer data. Med en database er det muligt at gemme en stor mængde data, og strukturere data, så du senere kan tilgå præcis den data du behøver information omkring.
I modsætning til data der er gemt i en fil, kan man i en database:
Oftest styres organiseringen af data af et 'databasestyresystem', som er baseret på en 'datamodel'. En databasemodel bestemmer den logiske struktur i en database og afgør grundlæggende, på hvilken måde data kan lagres, organiseres og struktureres. Det mest populære eksempel på en databasemodel er relationsmodellen, der bruger et tabelbaseret format.
Styresystemet til relationsdatamodellen anvender oftest sproget SQL (Structured Query Language). Tre udbredte styresystemer af denne type er MySQL, Oracle og Microsoft SQL Server.
I en verden som bliver mere og mere datadrevet prioriterer flere og flere virksomheder indsamling af detaljerede data om kunder, processer og strukturer. Dette betyder at der er større fokus på dataindsamling og -behandling samtidig med at det stiller højere krav til disciplinen når dette skal anvendes.
Sørger man for at sætte sit data i system og tilgå dette med omhu ligger der et kæmpemæssigt vækstpotentiale internt såvel som eksternt. Du kan med databaser og Business Intelligence (BI) samle og håndtere data om dine kunders købsadfærd, priserne på dine varer og de omkostninger der er forbundet til disse. Kort fortalt medfører den korrekte håndtering store muligheder.